Forskningsråd i Danmark - mangfoldighed og universalisme?
En analyse af forskningsrådenes bevillingspraksis i perioden 2001-2006
Fokus i denne rapport er ansøgere, der har søgt danske forskningsråd om forskningsressourcer i perioden 2001 til 2006.
Formålet er at afdække for det første, hvilke særlige sociologiske egenskaber, der kendetegner forskere, der søger forskningsråd, og for det andet, om der er særlige sociologiske egenskaber, der kendetegner de - relativt få - ansøgere, der får held med deres ansøgninger om ressourcer, sammenlignet med de mange, der får afslag. Herunder vil vi navnlig hæfte os ved tre faktorer, som man fra tidligere undersøgelser eller almindelig viden kunne formode ville virke begrænsende og ulighedsskabende: forskernes sociale baggrund, deres køn og deres nationalitet/ oprindelsesland.




