Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sekundær menu

Analyse af talent- og elitepleje i en række udvalgte lande/2006

Analyse af talent- og elitepleje i en række udvalgte lande/2006

Videnskabsministeriet har fået udarbejdet en international analyse af talent- og elitepleje i en række udvalgte lande.

Alle lande har brug for eliteforskere – også Danmark. Og selv om de danske forskermiljøer har en svagere tradition end for eksempel USA for at fokusere specifikt på den absolutte elite, så har vi et godt udgangspunkt for talent- og elitepleje af de allerbedste forskere, viser en international Rambøll-analyse af eliteindsatsen i Danmark og i syv andre lande.

For Danmark tæller en stor videnskabelig produktion i et internationalt orienteret forskningsmiljø, gratis uddannelse og de Phd.-studerendes status som lønnede forskere som store plusser og er, sammen med et generelt gunstigt investeringsklima, med til at give et godt afsæt for det elitearbejde, der allerede så småt er startet i Danmark.

Der er store muligheder i at lade sig inspirere af de andre lande. Mange af de udenlandske eliteinitiativer, som rapporten omtaler, kan nemlig overføres til Danmark uden grundlæggende ændringer i det danske system. Men samtidig er der også en række barrierer, der skal overvindes – blandt andet en manglende tradition for at fokusere på den absolutte elite og en mangel på egentlige eliteuniversiteter. Samtidig har Danmark i modsætning til flere andre mindre lande ikke én enkelt central aktør, der udvikler og implementerer en samlet talent- og eliteplejestrategi.

Til pressen