Ny undersøgelse: Forskningsrådene bevarer og forstærker eksisterende kønsmæssige skævheder

På EliteForsk-konferencen i dag offentliggør Koordinationsudvalget for Forskning rapporten Forskningsråd i Danmark – mangfoldighed og universalisme? En analyse af forskningsrådenes bevillingspraksis i perioden 2001-2006. Den er udarbejdet af professor Heine Andersen, Sociologisk Institut KU, og lektor emeritus Inge Henningsen, Institut for Matematiske Fag, KU. Rapporten peger på en række væsentlige tendenser i den måde, hvorpå forskningsmidler fordeles i Danmark.

• Mænds bevillinger fra forskningsrådene er i gennemsnit 36 pct. større end kvinders. Forskellen på størrelsen af bevillinger fordelt på køn er størst på det tværrådslige område, hvor mændenes bevillinger er 142 pct. større end kvindernes. Dernæst kommer de tekniske og naturvidenskabelige områder, hvor tallene er 60 hhv. 28 pct.
• Social baggrund synes ikke at spille nogen rolle for forskningsrådenes afgørelser. Den gennemsnitlige succesrate ligger på ca. en tredjedel uanset forskernes sociale baggrund, der er fastsat ud fra uddannelsesniveauet for ansøgernes fædre.
• Derimod er ansøgerskaren meget skævt sammensat med hensyn til social baggrund. 35 pct. af ansøgerne er f.eks. fra akademiske hjem, mens kun 15 pct. er fra hjem, hvor faderen ikke havde nogen uddannelse.
• Næsten 20 pct. af ansøgerne har udenlandsk statsborgerskab og/eller er af udenlandsk oprindelse. Det er en lige så høj andel som i USA.
• En lille skare af ansøgere (56 ud af næsten 8.000) har modtaget 1,3 milliarder kr. Det er næsten 20 pct. af det samlede beløb på syv milliarder kr., der blev uddelt i perioden 2001-2006.
• EliteForsk-initiativet ser ud til at forstærke eksisterende skævheder, hvad angår køn og social baggrund. Af de i alt 84 personer, der i de foregående år har modtaget den store EliteForsk-pris og Det Frie Forskningsråds Ung Eliteforskerpris, er 77 pct. mænd, mens 48 pct. kommer fra akademikerhjem.

Koordinationsudvalgets formand Klaus Bock siger om rapportens konklusioner:

 - Det danske forskningsrådgivende og -bevilligende system arbejder på en måde, hvor man frem for alt sikrer, at kvalitet og excellent forskning tilgodeses. Forskningsrådene består af uafhængige internationalt anerkendte forskere, der udelukkende vurderer ansøgningerne på et fagligt grundlag. Det er til hver en tid forskningsrådenes fornemste opgave, at midlerne fordeles til de projekter og forskere, der kvalitetsmæssigt er de ypperste på deres område, og som kan måle sig med de bedste internationale konkurrenter. Men det er selvfølgelig et problem, hvis systemet er med til at bevare eller forstærke uhensigtsmæssige skævheder. Man skal dog være forsigtig med at drage alt for hurtige konklusioner, da flere aspekter ifølge forfatterne selv med fordel kunne undersøges yderligere.

Rapporten ser på ansøgere, der har søgt de danske forskningsråd om forskningsmidler i perioden 2001-2006. Der er i undersøgelsen særligt lagt vægt på tre faktorer: forskernes sociale baggrund fastsat ud fra fædres grad af uddannelse, køn og nationalitet/oprindelsesland. Data er indhentet fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen og samkørt med oplysninger fra Danmarks Statistik.

Videnskabsministerens EliteForsk-pris

I år uddeles fem priser hver på 1,1 mio. med 200.000 kr. som en personlig hæderspris og 900.000 kr., der skal anvendes til forskningsaktiviteter.Universiteter, forskningsinstitutioner og private virksomheder med forskningsaktiviteter har kunnet indsende forslag til prismodtagere. Alle forslag er blevet vurderet af Det Frie Forskningsråds bestyrelse, der har udvalgt og indstillet de fem prisvindere til videnskabsministeren.

Videnskabsministerens EliteForsk-rejsestipendier

EliteForsk-rejsestipendierne er på 282.000 kr. og skal bidrage til, at meget talentfulde ph.d.-studerende kan få længerevarende studieophold ved nogle af de allerbedste forskningsmiljøer i verden. Universiteter og øvrige ph.d.-gradsgivende institutioner har kunnet ansøge om et antal prioriterede rejsestipendier. Institutionernes ansøgninger med de foreslåede ph.d.-studerende er blevet vurderet af Koordinationsudvalget for Forskning, der har udvalgt og indstillet de 16 prisvindere til videnskabsministeren.

Det Frie Forskningsråds Ung Eliteforskerpris

Det Frie Forskningsråds bestyrelse har også i år givet forskningsrådene mulighed for at indstille 24 til en Ung Eliteforskerpris. Priserne gives til meget talentfulde unge forskere, der ikke er fyldt 35 år på ansøgningstidspunktet. Prisen tildeles på grundlag af en bevilling på minimum én mio. kr. fra et af de fem faglige forskningsråd, og de udvalgte prismodtagere får hver 200.000 kr. som en 'særlig driftsudgift' oven i deres projektbevilling.

Yderligere oplysninger om rapporten:

Fuldmægtig Ditte Dahl, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, tlf.: 33 95 52 60, e-post: , der også kan henvise til forfatterne.

Rapporten ’Forskningsråd i Danmark – mangfoldighed og universalisme? En analyse af forskningsrådenes bevillingspraksis i perioden 2001-2006’ er udarbejdet af professor Heine Andersen, Sociologisk Institut Københavns Universitet, og lektor emeritus Inge Henningsen, Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet på opdrag af Koordinationsudvalget for Forskning. Rapportens konklusioner og resultater er forfatterens egne og udtrykker ikke nødvendigvis Koordinationsudvalget for Forskning eller Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings synspunkter.

• Læs rapporten