Udskrift af interview med Eske Willerslev

Jeg hedder Eske Willerslev og er leder af Grundforskningscenter for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum. Jeg forsker i evolutionsbiologi, i livets udvikling og specielt i det, vi kalder fossilt dna, dvs. i arvemassen fra uddøde organismer som mammutter og neandertalere. Jeg kigger bl.a. på indvandringen af de første mennesker til Amerika: hvorfra kom de, hvornår kom de, hvilke ruter tog de? Jeg arbejder også med nogle af vores allertidligste forfædre, homo heidelbergensis, og ser på, hvordan disse meget tidlige mennesketyper relaterer sig til os. Og jeg arbejder med årsagen til de store istidsdyrs uddøen, f.eks. uldhåret mammut og uldhåret næsehorn.

Hvorfor dette forskningsfelt?

Jeg har en fortid, hvor jeg rejste meget rundt i ødemarkerne i Sibirien og i Canada og andre steder. Når man møder de mennesker, som lever i de områder, indianere og andre folkeslag, så spørger man sig selv, hvordan det kan være, at de er endt i et miljø, som er så forskelligt fra det, vi egentlig er tilpasset til, nemlig troperne og Afrika, hvor vi alle kommer fra oprindeligt. På rejserne fandt jeg også knogler og stødtænder fra uddøde dyr, og det er klart, at jeg spurgte mig selv, hvorfor de forsvandt, og hvordan de levede. På den måde kom jeg ind på det her forskningsfelt.

Hvorfor er feltet vigtigt?

Det er vigtigt på flere planer. Der er noget, der er grundvidenskabeligt interessant, nemlig at forstå hvordan verden hænger sammen, og hvorfor den ser ud, som den gør i dag. Men vi bruger faktisk også den tekniske viden, vi får ud af forskningen, til at kigge på ting, som i sidste instans forhåbentlig kan hjælpe Hr. og Fru Hansen. Vi leder nemlig efter nye patogener, nye sygdomme, i forbindelse med f.eks. kræft og lidelser, hvor vi går ind og undersøger, om det kunne være en ukendt virus, som er årsagen. Der bruger vi nogle af teknikkerne fra arbejdet med at udvinde dna fra gamle ting, der indeholder meget, meget lidt dna, i en situation, hvor der er meget lidt dna eller rna af et patogen i forhold til det hav af forurening, som vores eget dna og rna udgør. Så vi udfører både grundforskning og anvendt forskning.

Hvad vil du bruge prisen til?

Størstedelen af prisen skal gå til forskning, og den kommer til at indgå i mit almindelige forskningsbudget, dvs. til mine ph.d.-studerende og postdocs, som kommer til at bruge dem på reagenser og rejser og meget andet. Den personlige del af prisen vil jeg bruge på min familie. Jeg tror, vi rejser til de varmere himmelstrøg, for jeg tager ikke op i de nordlige områder, når jeg har fri.