Tanya Karoli Christensen

Fagområde

Dansk sprog og sprogbrug, især grammatik (ud fra den retning der kaldes Dansk Funktionel Lingvistik).

Forskningsprojekt

Den betydningsfulde forskel. En undersøgelse af samtaler og variation i betydning.

Kort beskrivelse af projektet

Forskningsprojektet vil samtænke to retninger inden for sprogvidenskaben, nemlig sociolingvistik og funktionel lingvistik. Formålet er i sidste ende at bidrage til en mere fuldstændig beskrivelse af fænomenet sprog. Teorierne står så at sige ryg mod ryg og ser hver sin vej. Dansk funktionel lingvistik har fokus på indholdssiden af sproget (det vil sige sproglig betydning) og på faste, grammatiske kategorier. Sociolingvistikken har fokus på udtrykssiden og på de måder, man kan udtale ord og orddele på (såkaldt variation). Derudover er der store forskelle i den metodiske tilgang. Dansk funktionel lingvistik bruger kvalitative analyser, mens sociolingvistikken anvender kvantitative (statistiske).

Men teorierne kunne med fordel vende blikket mod hinanden og sammen indgå i en integrativ teori, hvor de gensidigt kan berige hinanden, såvel teoretisk som metodisk.

Projektets teoriudvikling skal understøttes af empiriske analyser af dansk talesprog med fokus på, hvordan ord og sætninger knyttes sammen sprogligt. Hensigten er at afdække mulighederne for at arbejde med variation på indholdssiden af sproget, det vil sige forskellige måder at gøre det samme sprogligt, men med forskellig betydning.

De forskningsmæssige udfordringer og perspektiver

Der er især to udfordringer. Den ene er teoretisk og drejer sig om, hvorvidt det er muligt at finde en stabil ramme, der gør det muligt at se på variation af indholdet. Når sociolingvistikken har set på udtryksvariation, har man blot holdt indholdssiden konstant, for eksempel ledt efter fonetisk variation i de samme lydlige omgivelser. Men hvad skal holdes konstant, når man vil se på hvilke forskellige ord eller hvilken bøjning, syntaks eller andet folk vælger? Det kan muligvis være den samme sproghandling, for eksempel om det er et spørgsmål eller en instruktion eller noget tredje. Eller det kan være noget, der egentlig ligger uden for sproget, nemlig om man taler om samme genstand eller samme person. Den anden udfordring er empirisk og handler om at finde frem til hvilken form for stabil ramme, der passer bedst til det datamateriale, som Dansk Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier stiller til rådighed. Selvom man teoretisk kan ønske sig én mulighed, er det måske en anden, der fungerer bedst med netop de data og de søgemuligheder, der er.

Hvad er de langsigtede perspektiver?

Perspektiverne er store. De drejer sig om at opnå et meget mere komplet billede af fænomenet sprog, end vi har mulighed for i dag. Vi har så meget viden inden for de enkelte sprogvidenskabelige discipliner, men det er først inden for de senere år, at forskerne er ved at varme op til at tænke dem sammen. Dette projekt kan tilbyde nogle helt esssentielle brikker, der har at gøre med, hvordan vi lærer sprog, hvordan sprog forandrer sig over tid, hvordan vores sprogbrug er med til at definere, hvordan vi fremstår for vores medmennesker og meget mere.

Hvordan forholder projektet sig til områdets internationale udvikling?

Projektet rammer lige ind i den gryende interesse for at samtænke forskellige sprogvidenskabelige discipliner til en større helhedsforståelse. Samtidig kommer det til at afdække nogle forhold, som kun er løseligt beskrevet endnu, nemlig dels den såkaldte indholdsvariation, dels hvordan vi i samtaler markerer, hvordan ting vi lige har talt om, hænger sammen med det, vi taler om nu. Det kaldes kohæsion, det vil sige sammenbinding, og det er der forsket meget i for skriftsprog, men næsten ikke hvad angår det talte sprog.

Hvordan opstod din interesse for netop dette forskningsfelt?

Min interesse for grammatik stammer især fra en fantastisk dygtig professor på RUC’s danskfag, nemlig Lars Heltoft. Min interesse for sociolingvistik og for at nedbryde grænserne mellem forskellige forskningsdiscipliner stammer især fra min tid som ph.d.-studerende under Forskerskole Øst i Sprogvidenskab, hvor jeg har været så heldig at møde virkelig dygtige og engagerede mennesker fra mange forskellige fagretninger.

Hvilke muligheder giver pengene fra Ung Eliteforskerprisen dig?

Det giver mig først og fremmest mulighed for at rejse til USA og indgå i et spændende forskningsmiljø, der kalder sig The Columbia School. Det er en sprogvidenskabelig retning, der udmærker sig ved både at være funktionelt orienteret og ved at bruge kvantitative data, og dermed kan de bringe mig et stort skridt videre i retning af den samtænkning af sociolingvistik og funktionel lingvistik, som jeg vil foretage.

Derudover får jeg mulighed for at deltage i alle de internationale konferencer, jeg har tid og lyst til, jeg får mulighed for at indkøbe de relevante bøger og tidsskrifter, og endelig kan jeg forny mit vigtigste arbejdsredskab: computeren.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er lykkeligt gift og har sammen med min mand, Allan, to drenge, Aleksander på 9 og Sebastian på 5 år. I min fritid har jeg flere forskellige ulønnede poster, blandt andet som formand for en børnehavebestyrelse, koordinator for Netværk for Sprog-ph.d.er og medlem af redaktionen for fagtidsskriftet Nydanske Sprogstudier (NyS). I sommerhalvåret tilbringer vi de fleste weekender i vores hyggelige sommerhus i Nordsjælland.

Fødested, gymnasium og bopælskommune

Født i København, student fra Metropolitanskolen og bopæl i Københavns Kommune

Forskningsrådets begrundelse for tildeling af prisen

Tanya Karoli Christensen er ph.d. og er ansat som postdoc-stipendiat ved Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier, Københavns Universitet. Tanya har demonstreret en helt usædvanlig flair for sprogteoretisk arbejde. I sin ph.d.-afhandling udviklede hun et teoretisk koncept, som nu er helt accepteret inden for funktionel grammatik. I sit postdoc-projekt arbejder hun med en undersøgelse af, hvordan to vidt forskellige sprogteoretiske paradigmer kan bringes i dialog, nemlig det funktionelle paradigme, der interesserer sig for betydningskategorier, og det sociolingvistiske, der fokuserer på variation i det sproglige udtryk. Tanya har samtidig med sit teoretiske engagement i stadigt højere grad på yderst kvalificeret vis inddraget danske sprogdata både fra nutidsdansk og fra tidligere sprogtrin. Udover at forske på højt niveau formår hun at formidle sine resultater på en engagerende og fængende måde.

Yderligere oplysninger om projektet

Tanya Karoli Christensen. Telefon: 3257 5766, 2758 5766 (mobil); e-mail: .

Yderligere oplysninger om baggrunden for prisen

Formand for Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation, professor Hanne Ruus. Telefon: 3532 8368; e-mail: .

Forskningsprojektets videnskabelige titel

Kategori og variation. En samtænkning af funktionel lingvistik og sociolingvistik belyst ved kohæsion i moderne dansk talesprog.

Bevilling fra Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation

1.601.895 kr.

Ansættelsessted

Dansk Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier

Københavns Universitet, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Forskningsprojektet udføres på

Dansk Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier