Martha Sif Karrebæk

Fagområde

Sociolingvistik, mere specifikt sprog, sprogtilegnelse, børnesprog, børns socialisering, flersprogethed, sprog og institutioner.

Forskningsprojekt

0. klasse: en fortolkende studie af det første skoleår for etniske og sproglige minoritetsbørn.

Kort beskrivelse af projektet

Jeg undersøger sprogbrug og sproglig udvikling hos børn med minoritetssproglig baggrund i løbet af deres første skoleår (0. klasse). Projektet har to primære fokusområder. Dels drejer det sig om sammenhænge mellem børnenes deltagelse og sociale position i skole, fritid og hjem, dels drejer det sig om sammenhænge mellem indskolingens krav og børnenes muligheder for at opfylde dem. Jeg bygger mine analyser på forskellige datatyper, herunder især etnografiske optegnelser og video- og lydoptagelser af børnenes færden inden for og uden for skolen, i og uden for timerne, samt på voksnes vurderinger af børnene. Den brede datasammensætning giver mulighed for at tegne et mere komplekst billede af børnenes hverdagsliv, herunder af, hvordan børnene handler sprogligt inden for forskellige kontekster, og om og hvordan de tager sproglige erfaringer med sig fra en situation til en anden.

De forskningsmæssige udfordringer og perspektiver

Først og fremmest er der en masse praktiske problemer. Jeg har meget store mængder data (herunder især lyd- og billedoptagelser), og det er sin sag at udskrive, gemme og behandle dem. Men hvad der er langt mere problematisk, er, at det er vanskeligt at få børnenes forældre til at lukke mig ind i deres liv. En del af dem har allerede oplevet på forhånd at blive udpeget som potentielt problematiske, anderledes og afvigende i og med deres kulturelle, religiøse, sproglige og etniske baggrund. De er ikke sikre på, hvad de skal forvente af mig. Ens hjem er ikke normalt et sted, man lukker fremmede mennesker ind. Det er forbundet med intimitet og fortrolighed, og man vil gerne være sikker på forståelse og anerkendelse. Det er en væsentlig forudsætning for mit projekts vellykkethed, at jeg får bare et lille indblik i denne del af børnenes liv. Det er jo netop koblingen mellem hjem, fritid og skole, som jeg i særlig grad gerne vil vide noget om. Den største udfordring er selvfølgelig i sidste ende at blive i stand til at lave denne kobling, det vil sige, at det faktisk lader sig gøre at få mening i og sammenhæng mellem de mange forskellige praksisser, som en gruppe 0. klassebørn med etnisk og sproglig minoritetsbaggrund deltager i. Men det regner jeg da bestemt med, at jeg vil blive i stand til på baggrund af de data!

Hvad er de langsigtede perspektiver?

Hvorfor er der nogen børn, der har meget svært ved at klare skolens og samfundets sproglige krav, mens andre har det nemt og klarer sig super godt? Det er helt almen viden, at det forholder sig sådan for både etsprogede og flersprogede børn. Mit projekts omfattende, detaljerede og individorienterede beskrivelse, hvor sprogligt potentiale og repertoire ikke kun måles gennem tests og undervisningsdeltagelse, skal blandt andet hjælpe os til at besvare spørgsmål som disse. Det er så i næste led nødvendigt for, at vi bliver i stand til at forbedre skolesystemets muligheder for at håndtere børn med forskellig baggrund, herunder minoritetssproglige børn.

Hvordan forholder projektet sig til områdets internationale udvikling?

Studier i sproglig socialisering har især handlet om relationer mellem barn/børn og voksen/voksne. Min forskning falder på et tørt sted ved at se på barn-barn-socialisering, som alle ved er både væsentlig, normal og hyppig (og noget, man rigtig gerne vil vide noget om), men som stadig ikke er ret almindeligt undersøgt, i hvert fald ikke for de aldersgrupper, som jeg beskæftiger mig med. Der er også internationalt kun meget begrænset viden om de små skolebørn og førskolebørns sproglige udvikling inden for børnegrupper. Og ikke mindst i forhold til de børn, der skal tilegne sig og leve en stor del af deres liv uden for hjemmet på et andetsprog (de såkaldt tosprogede), er den internationale viden meget sporadisk. Forskning som min er derfor meget efterlyst også internationalt. Hvad angår forskning i sprogtilegnelse i specifikke situationer, er det et voksende felt i dag, så også her bidrager mit projekt til nogle af de nyeste internationale forskningstendenser. Sluttelig er det stadig kun ganske få, der virkelig giver sig i kast med at forsøge at binde teorier om sprogtilegnelse sammen med sociale og interaktionelle studier, som jeg forsøger. Det gør også projektet nyskabende og vigtigt, da de fleste jo anerkender, at sproget både har sociale, kognitive og interaktionelle funktioner – samt en del flere – og at disse funktioner kan have en gensidig påvirkning.

Hvordan opstod din interesse for netop dette forskningsfelt?

Der var i hvert fald tre veje ind i feltet. Den ene handler om sprogtilegnelse. Mens vi har mange teorier om tilegnelse af sprog, både modersmål og andet- og fremmedsprog, har vi faktisk ikke ret megen viden om, hvordan tilegnelse foregår helt konkret i sociale og interaktionelle sammenhæng. Det har blandt andet den konsekvens, at vi ved, at sprogtilegnelse kan forløbe i meget forskellige tempi og ad forskellige veje, men vi ved ikke ret meget om hvorfor. Der er helt sikkert mange forskellige grunde, men jeg interesserer mig for de sociale og interaktionelle aspekter af sprogtilegnelsen. Sprog er jo i særdeleshed et kommunikativt redskab; det fungerer i sociale sammenhænge, i bestemte situationer, og det anvendes til at formidle, forhandle, underbygge, problematisere sociale relationer. Den forståelse af sprog ser jeg som en vigtig nøgle til forståelsen af, hvad, hvorfor og hvordan sproget tilegnes.

Den anden vej ind i mit forskningsfelt var mere en generel interesse for børn og børns måde at leve deres liv på. Voksne mennesker sætter rammerne for børnenes hverdag og hverdagsliv. Det gælder politikere, der definerer økonomiske og lovgivningsmæssige rammer, det gælder professionelle voksne, der definerer institutionelle rammer for og indhold af læring, og det gælder forældre, der bestemmer, hvilket rum og hvilken plads institutionen får i familiens liv, ligesom forældrene bestemmer rammerne for børnene i familien. Jeg ville gerne vide mere om, hvordan de rammer vi giver børnene i dag, håndteres af børnene selv. Med andre ord: Hvad er et børneliv i dag, og især hvordan leves det sprogligt. Det skal selvfølgelig være med til at besvare spørgsmålet om, hvad vi så kan forvente os sprogligt af de børn, der befolker Danmark i dag.

Den tredje vej ind i dette felt har været mit ønske om at være med til at gøre Danmark til et bedre sted at være for alle mennesker uanset baggrund. I særdeleshed vil jeg gerne være med til at modvirke mange af de stereotyper og overgeneraliseringer, som laves på forkert grundlag (for eksempel at det er muligt og ønskeligt at generalisere over gruppen ”tosprogede børn” i den politiske betydning af ordet), og som går ud over rigtige mennesker, rigtige børn.

Hvilke muligheder giver pengene fra Ung Eliteforskerprisen dig?

Jeg har endnu ikke afgjort det og er stadig noget overvældet. Ikke desto mindre har jeg da forskellige ideer. For det første vil det gøre udgivelsen af min ph.d.-afhandling lettere. Bøger er dyre at udgive, og den bog er meget efterspurgt. For det andet vil jeg forhåbentlig kunne få på et ophold ved et af de universiteter i udlandet, hvor der er større miljøer omkring mine forskningsinteresser; de findes især i England, USA og Sverige. For det tredje vil jeg kunne deltage i de konferencer, jeg har brug for, uden at det vil blive vanskeligt at rejse penge. For det fjerde kan jeg købe det tekniske udstyr, som jeg indtil videre har undladt at investere i af sparehensyn.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg har selv børn og er som privatperson en slags bruger af de institutioner (skoler og børnehaver), som jeg også beskæftiger mig med professionelt. At jeg som forsker og privatperson har daglig berøring med de ting, jeg beskæftiger mig med som forsker, gør mig med sikkerhed både til en bedre forsker og til en bedre forælder. Jeg bruger også mit daglige liv med mine børn til at udfordre mine faglige ideer om, hvad der er muligt og ønskeligt, for i den overfyldte dagligdag kan det jo være svært at få tid og plads til alle idealerne. Jeg elsker at se børn lege. Den kreativitet og det følelsesmæssige engagement, som de kan mønstre, er unikt og ligner ikke noget, jeg kan genkende i mit liv. Det driver mig både fagligt og privat at være vidne til den slags, til ’børn i funktion’.

Fødested, gymnasium og bopælskommune

Født i København, student fra Zahles Gymnasium og bopæl i Frederiksberg Kommune

Forskningsrådets begrundelse for tildeling af prisen

Martha Sif Karrebæk er ph.d. og ansat som postdoc-stipendiat ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Martha har med sin ph.d.-afhandling udført en original undersøgelse af et børnehavebarns sprogtilegnelse med lydhørhed for hele den sociale kontekst. Hun inddrager desuden de nyeste, mest lovende teorier og undersøgelser inden for sprogtilegnelsesområdet. I sit postdoc.-projekt ’At blive et skolebarn: sproglige minoritetsbørns skolestart’ bygger hun videre på sin originale tilgang til sprogtilegnelse. Ved at undersøge den sproglige udvikling hos små skolebørn i flere sociale sammenhænge, både skole og fritidsordning, kombinerer hun hverdagslivsstudier med mere traditionelle sprogvidenskabelige undersøgelser. Martha er en fremragende interaktionsanalytiker med et sikkert blik for samspillet mellem sprog, krop og bevægelse i kommunikationen. Hun indgår i et frugtbart internationalt samarbejde mellem sociolingvister og andetsprogsforskere.

Yderligere oplysninger om projektet

Martha Sif Karrebæk. Telefon: 3532 9400 (kontor), 3534 0084 (privat), 2728 1084 (mobil); e-mail:

.

Yderligere oplysninger om baggrunden for prisen

Formand for Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation, professor Hanne Ruus. Telefon: 3532 8368; e-mail:

Forskningsprojektets videnskabelige titel

At blive et skolebarn: Sproglige minoritetsbørns skolestart.

Bevilling fra Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation

1.800.000 kr.

Ansættelsessted

Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Forskningsprojektet udføres på

Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab