Karsten Juhl Jørgensen

Fagområde

Forskningsmetodologi, lodtrækningsforsøg, meta-analyser, observationelle studier, screening.

Forskningsprojekt

Er der videnskabelig dokumentation for, at de gavnlige virkninger overstiger de skadelige virkninger ved regelmæssige sundhedsundersøgelser af raske, og hvordan har screeningprogrammet for brystkræft med mammografi i Danmark påvirket antallet af operationer med fjernelse af hele brystet.

Kort beskrivelse af projektet

Delprojekt 1: Regelmæssige helbredschecks af raske vinder udbredelse, blandt andet på grund af private sundhedsforsikringer. De kan for eksempel bestå af måling af blodtryk, kolesterol, lægesamtaler, men også avancerede undersøgelser som helkropsultralyd og thermomammografi. Der mangler en systematisk gennemgang af den videnskabelige litteratur bag undersøgelserne, så det er muligt at komme med evidensbaserede anbefalinger. Dette projekt vil bestå af systematiske reviews af almindeligt udbudte helbredschecks og vil fokusere på både gavnlige og skadelige virkninger af undersøgelsen og afledte diagnostiske interventioner og behandlinger.

Delprojekt 2: Formålet med brystkræftscreening er at finde kræften tidligere. Derved kan nogle nøjes med brystbevarende kirurgi. Men brystkræftscreening fører også til diagnosticering af tumorer, der vokser så langsomt, at de aldrig ville være blevet opdaget i kvindens levetid, hvilket kaldes overdiagnostik. Nogle kvinder vil derfor få fjernet brystet uden grund. Studiet vil sammenligne anvendelsen af brystkirurgi i Danmark, Norge og Sverige før og efter indførelse af screening.

De forskningsmæssige udfordringer og perspektiver

Mange har stor tiltro til forebyggende undersøgelser og screeninger og glemmer, at de kan have alvorlige negative konsekvenser. Vi ved fra forskningen omkring mammografiscreening, at videnskabelige artikler ofte fokuserer på de gavnlige virkninger, og enten udelader eller nedtoner de skadelige virkninger. Denne tendens kan påvirkes af interessekonflikter, for eksempel økonomiske, karrieremæssige eller stærke personlige ønsker om, at interventionen skal virke efter hensigten. Disse problemer er også til stede ved regelmæssige helbredsundersøgelser af raske, der ofte finansieres og organiseres privat, hvor profit er en væsentlig parameter. Den største udfordring for projektet bliver at indsamle data af tilstrækkelig kvalitet om skadevirkninger.

Når man skal vurdere effekten af mammografiscreening på antallet af hele brystfjernelser og brug af brystbevarende kirurgi, er det ikke kun screeningsprogrammet, der kan have indflydelse på behandlingspraksis. Nye retningslinjer og anbefalinger for behandling indført igennem de sidste 20 år vil kunne forvirre billedet. I Danmark har vi imidlertid en i international sammenhæng unik mulighed for at belyse betyningen af screeningprogrammet, idet vi har haft en 17 år lang periode, hvor der har været screening i København og på Fyn, men ikke i resten af landet. Vi har derfor en kontrolgruppe. Ved at sammenholde udviklingen i de to regioner med udviklingen i områder uden screening, og med Norge og Sverige, har vi et meget stærkt datagrundlag for at kunne vurdere, hvilken betydning screeningen har haft på antallet af operationer.

Hvad er de langsigtede perspektiver?

Tilbud om helbredsundersøgelser af raske vil vokse i udbredelse. Da det kan være svært at gennemskue, hvorfor de intuitivt gavnlige præventive undersøgelser måske slet ikke er gavnlige, eller endda kan være skadelige, er det vigtigt, at have det bedst mulige overblik over den eksisterende viden for at kunne rådgive og lovgive på området. Helbredsundersøgelserne har store menneskelige omkostninger i form af falsk positive fund og unødvendige undersøgelser, bekymringer og behandlinger. Endvidere lægger de beslag på sundhedsfaglig arbejdskraft, som måske kunne bruges bedre andetsteds, og det offentlige sundhedsvæsen vil ofte blive involveret i den efterfølgende udredning og behandling. Vi ved fra udlandet, at det er let at spille på folks sygdomsfrygt og generelle ukritiske tiltro til forebyggelse, og at størstedelen af befolkningen potentielt kan udsættes for disse undersøgelser.

Hvordan forholder projektet sig til områdets internationale udvikling?

Debatten om mammografiscreening har været livlig igennem mange år, men er for øjeblikket særlig intens. En af hovedårsagerene er en stigende erkendelse af, at programmet fører til overdiagnostik af betydeligt omfang, som vi også kender det fra screening for prostatakræft. Men hvor der fra starten har været enighed om problemets eksistens for prostatakræft, har overdiagnostik af brystkræft igennem mange år været benægtet af både offentlige instanser, screeningsforskere og interesseorganisationer. Forskningen fra Det Nordiske Cochrane Center har spillet en nøglerolle i denne erkendelse, og mammografiscreening debateres i øjeblikket voldsomt i blandt andet USA, Storbritannien og Sverige, en debat som vi på Cochrane Centret tager aktivt del i.

Generelle helbredsundersøgelser af raske har fået langt mindre opmærksomhed, selv om det i mange lande inddrager flere mennesker. Mange af problemstillingerne er de samme som ved mammografiscreening, og området fortjener at blive grundigt belyst, da der kan være lige så alvorlige problemer her som ved kræftscreeningsprogrammer.

Hvordan opstod din interesse for netop dette forskningsfelt?

Jeg blev under min studietid optaget af evidensbaseret medicin i forbindelse med undervisningen i videnskabsteori ved Københavns Universitet. Jeg tog derfor kontakt med Peter Gøtzsche (direktør for Det Nordiske Cochrane Center) for at lave en systematisk oversigtsartikel ud fra principperne for Cochrane reviews. Det blev hurtigt klart, at mammografiscreening, der har elementer af både kompleks forskningsmetode, etik og videnskabssociologi, var et naturligt valg, der kunne give udfordringer over en lang årrække.

Hvilke muligheder giver pengene fra Ung Eliteforskerprisen dig?

Midlerne fra Ung EliteForsker-prisen vil give mig større fleksibilitet i de kommende år, både i forhold til at færdiggøre igangværende og planlagte projekter, deltagelse i kongresser og møder med forskerkolleger internationalt, og muliggøre et kortere studieophold ved en udenlandsk institution i forbindelse med det nye projekt.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er gift med Suresini, som læser til civilingeniør, og vi skal i begyndelsen af februar være forældre for første gang, til tvillinger. Vi bor i en lejlighed, dejlig tæt på mit arbejde på Rigshospitalet. Jeg sætter pris på internationale kontakter og har i tre omgange boet i udlandet, hvilket har budt på store oplevelser og gode venskaber. Det internationale samarbejde og udsyn er en stor kvalitet ved forskningen, som jeg håber på at kunne bygge videre på i fremtiden. Jeg har igennem mange år brugt meget tid på friluftsliv og har været på teltture mange steder i verden, på alle årstider. Norge og Sverige har dog en særlig plads i mit hjerte. Jeg har været medlem af Den Norske Turistforening igennem 15 år, og min familie har et hus i Sverige, som Suresini og jeg ofte bruger. Interessen for fugle, blomster og andet levende følger naturligt, men gode venner har også stimuleret mine humanistiske interesser.

Fødested, gymnasium og bopælskommune

Født i København, student fra Nakskov gymnasium og bopæl i Københavns Kommune.

Forskningsrådets begrundelse for tildeling af prisen

Karsten Juhl Jørgensen er 34 år gammel og uddannet læge i 2003 fra Københavns Universitet. Han har siden 2004 været ansat som klinisk assistent ved det Nordiske Cochrane Center i København og i en periode i 2006 været på forskningsophold på Johns Hopkins School of Public Health, Baltimore, USA. Karsten Juhl Jørgensen har i 2009 indsendt afhandling med henblik på erhvervelse af den medicinske doktorgrad og er for nylig blevet tildelt et postdocstipendium af Det Frie Forskningsråd.

Karsten Juhl Jørgensens cochrane-arbejder har skabt stor international opmærksomhed og bidraget væsentlig til den internationale debat om specielt mammografiscreeningen. Hans resultater er blandt andet blevet publiceret i adskillige artikler i det meget velansete tidsskrift British Medical Journal.

Forskningsprojektet omhandler to vigtige problemstillinger. Dels en belysning af konsekvenserne af regelmæssige helbredscheck hos den raske befolkning gennem en række systematiske cochrane reviews, og dels en epidemiologisk undersøgelse af omfanget af den overbehandling af kvinder, der fremkommer i forbindelse med det etablerede offentlige screeningsprogram for brystkræft. Rådet finder, at der er tale om et meget tidssvarende og støtteværdigt projekt med klart formulerede mål, der passer ind i et allerede veletableret forskningsprojekt.

Rådet har på den baggrund valgt at indstille Karsten Juhl Jørgensen som modtager af Det Frie Forskningsråds pris som Ung Eliteforsker 2009.

Yderligere oplysninger om projektet

Karsten Juhl Jørgensen. Telefon: 3121 1035 (mobil); e-mail:

Yderligere oplysninger om baggrunden for prisen

Formand for Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom, professor Lars Fugger. Telefon: 8949 5312; e-mail: .

Forskningsprojektets videnskabelige titel

Regelmæssige helbredschecks af raske. Systematiske reviews af gavnlige og skadelige virkninger og epidemiologisk studie af brystkræftkirurgi i Danmark før og efter screening.

Bevilling fra Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom

1.785.279 kr.

Ansættelsessted

Rigshopitalet, Det Nordiske Cochrane Center

Forskningsprojektet udføres på

Rigshopitalet, Det Nordiske Cochrane Center