Peter H. Hansen
Professor, ph.d., 58 år
Fagområde
Fysik
Centrets navn
Discovery, Center for Partikelfysik
Kort beskrivelse af centrets forskningsområde
Vi søger svarene på de fundamentale spørgsmål i vores verdensbillede af materien og de kræfter, som påvirker den. Hvad giver elementarpartiklerne deres masse? Hvad er ”mørkt stof” og ”mørk energi”? Hvorfor er der så få anti-partikler? Hvad er oprindelsen af de forskellige naturkræfter?
De forskningsmæssige udfordringer
Vi må tilvejebringe partikelsammenstød ved energier, som aldrig er set før, og med intensiteter, som aldrig er set før. For svarene ligger i yderst sjældne begivenheder, som kun forekommer ved enorme energier. Andre indicier søges gennem præcisionsmålinger af de subtile meddelelser om universets storskalastruktur som indeholdes i den kosmiske mikrobølge-baggrundsstråling.
Centrets langsigtede perspektiver
Perspektiverne er at forsætte den yderst frugtbare rejse, som vi har foretaget gennem flere hundrede år i udforskningen af stoffets inderste natur, og hvor Danmark har stolte traditioner. Som biprodukt af denne rejse kommer altid nye teknologiske udviklinger i andre anvendelser som konsekvens af nødvendigheden af at skubbe teknologiske barrierer. For tiden foregår disse landvindinger indenfor IT, røntgenkilder, energiproduktion og cancerterapi.
Fødested, gymnasium og bopælskommune
Født på Frederiksberg, student fra Helsingør Gymnasium og bopæl i Lyngby-Taarbæk Kommune.
________________
Kontaktoplysninger
Peter H. Hansen. Telefon: 3532 5394, 8583 1050, 4234 0783; e-mail:
Størrelse af bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond
40.000.000 kr.




