Martin Krarup Nielsen

Født i Hørsholm.
Student fra Nordfyns Gymnasium.
Bopæl i Lejre Kommune.

Fagområde

Klinisk veterinær parasitologi

Forskningsprojekt

Nye strategier til kontrol af blodormen, hestens farligste parasit.

Kort beskrivelse af projektet

Græsmarksparasitter har i dag udviklet resistens mod alle ormemidler på markedet på alle kontinenter. Dette nødvendiggør et paradigmeskift inden for parasitkontrol for alle dyrearter. Hesten og dens afgræsningssystemer udgør et velegnet modelsystem for udvikling af bæredygtige ormestrategier. Dette kræver præcis opmåling af parasit-belastningen og behandling af inficerede dyr. Den klassiske diagnostik påviser parasitæg i afføringsprøver. Disse æg afgives dog først efter, at ormen har foretaget skadelige vandringer i organer og blodkar, hvilket i princippet er for sent. Vi har nyligt udviklet en ny diagnostisk test til påvisning af DNA fra den farligste af hestens parasitter – blodormen Strongylus vulgaris. Denne PCR-test regnes netop nu for den bedste tilgængelige diagnostiske test til formålet. Dette projekt indeholder et PCR-baseret epidemiologisk studie af parasittransmissionen, udvikling af en ny PCR-test til tidlig påvisning af parasitter i blodbanen, feltstudier af behandlingsstrategiers indflydelse på forekomsten af parasitter, samt udvikling af matematiske modeller for ormeinfektioner med henblik på at udvikle bæredygtige strategier for parasitkontrol.

De forskningsmæssige udfordringer og perspektiver

Udfordringerne ligger på flere niveauer:

1. Hesten inficeres under almindelige forhold af et meget stort antal forskellige parasitarter. Ved rutineundersøgelser kan der typisk findes omkring 60 forskellige arter i en enkelt hest. Disse arter er vidt forskellige, hvad angår livscyklus, levesteder i hesten, evnen til at fremkalde sygdom og evnen til at udvikle ormemiddelresistens. En overordnet behandlingsstrategi er derfor umådeligt vanskelig at beskrive uden kendskab til disse arter.

2. Parasitterne har en stor del af deres livscyklus uden for hesten, hvor de lever i og omkring gødningsklatterne på græsmarken. Dette gør behandling yderligere komplekst, da disse fritlevende stadier altid vil overleve behandling. Desuden spiller klimatiske og vejrmæssige forhold en stor betydning for udvikling og overlevelse af disse fritlevende stadier.

3. Parasitdiagnostik er meget traditionelt baseret og anvender metoder, som har været brugt i over 100 år. Det er en stor udfordring at bringe dette fagområde ind i den moderne molekylære tidsalder. Der vil altid være brug for de klassiske kundskaber, men det er en udfordring at slå bro til den nyeste bioteknologi.

4. De molekylære teknikker giver langt mere information og udgør grundlaget for et uhørt stort datasæt. Det er en stor udfordring at analysere dette datasæt med moderne principper for computermodellering for derigennem at beskrive forskellige scenarier for kontrol. Computermodellering udgør ligesom molekylærbiologien en nyere forskningsmæssig teknologi, som med fordel kan bruges i parasitstudier.

Hvad er de langsigtede perspektiver?

Behandlingsprincipper
De sidste 50 år har parasitbehandling hos både mennesker og dyr været baseret på massebehandling – altså behandling af alle individer med faste intervaller. Erfaring fra veterinærmedicinen har vist, at denne strategi er den sikre opskrift på ormemiddelresistens. Med hesten som model, kan dette studie være med til at beskrive principper for mere langtidsholdbare og bæredygtige strategier. Dette vil kunne være til gavn for både mennesker og dyr.

        Lægemiddelindustrien introducerer af og til nye ormemidler til markedet, men det er en relativt sjælden foreteelse. På det veterinære marked er det 25 år siden, der senest blev indført et nyt middel. Vi har derfor brug for behandlingsstrategier, der på én og samme tid indebærer mindst mulig risiko for ormemiddelresistens, og samtidig sikrer god sundhed og minimal risiko for parasitbetinget sygdom.

Er parasitter gavnlige?
Forbedrede diagnostiske metoder giver mulighed for bedre at studere og forstå parasitternes livscyklus og samspil med deres værter. Nyere forskning tyder på, at ormeparasitter er en forudsætning for udviklingen af et sundt og velfungerende immunforsvar, og dette menes at kunne forklare, hvorfor mennesker i den vestlige verden lider under høje allergiforekomster, mens mennesker i udviklingslandene ikke har allergiske problemer. For heste har lignende hypoteser været fremsat og yderligere forskning vil kaste lys over dette. Denne kræver nøjagtige og pålidelige diagnostiske metoder, som kan måle ormebyrdens størrelse på forskellige tidspunkter i livscyklus.

Alt i alt er der meget, der tyder på, at vi skal betragte orm på lige linje med bakterier: det er naturligt at have dem og i den rette balance, er de uskadelige og måske endda gavnlige for deres værter. Spørgsmålet er, hvad der definerer den rette balance. Fremtiden vil kaste mere lys over denne interessante problemstilling. 

Hvordan forholder projektet sig til områdets internationale udvikling?

Projektet er udviklet i samarbejde med nogle af verdens førende eksperter inden for fagområdet og repræsenterer de nyeste strømninger og forskningsteknikker inden for feltet. Projektet er innovativt og multidisciplinært. Og det gennemføres i samarbejde med nogle af feltets førende forskere, nationalt og internationalt. Således udgør mit projekt i sig selv den nyeste internationale udvikling på området.

Hvordan opstod din interesse for netop dette forskningsfelt?

Parasitter har altid fascineret mig. De har fantastiske livscykler, der bringer dem igennem forskellige værter og forskellige organsystemer. De er synlige for det blotte øje, så man kan forstå og forholde sig til dem. Dyr og mennesker kan være smækfyldte med disse parasitter uden at have de fjerneste problemer med dem. Under givne omstændigheder, som vi ikke rigtigt forstår, kan parasitterne dog også forårsage alvorlig sygdom og endda død.

        Som dyrlægestuderende på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (nu Det Biovidenskabelige Fakultet) blev jeg tidligt præsenteret for parasitternes fascinerende verden, takket været det verdensførende Center for Eksperimentel Parasitologi, som har til huse på fakultetet. Og den interesse har hængt ved lige siden, og jeg var heldig at få lejlighed til at gennemføre mit veterinære speciale inden for fagområdet. I mit første job som praktiserende dyrlæge fik jeg hurtigt hovedansvaret for parasitstrategien, hvilket ansporede mig til at søge et ph.d.-stipendium inden for samme område. Dette var jeg så heldig at få, hvilket gav mig tre fantastiske år i USA og Danmark. Mit postdoc-stipendium anser jeg som et sandt privilegium. Det er fantastisk at få yderligere to år til at fordybe sig fuldtid i parasitternes mysterier.

Hvilke muligheder giver pengene fra Ung Eliteforskerprisen dig?

Molekylært udstyr og reagenser dertil er dyrt og udgør en tung del af mit budget. Da det er vigtigt for mit projekt at generere et meget stort datasæt, falder disse penge derfor på et aldeles tørt sted. Det sikrer mig, at jeg kan nå det planlagte antal analyser inden for tidsrammen. Prisen giver mig desuden mulighed for at holde en bedre kontakt med mine internationale samarbejdspartnere ved at foretage flere rejser. Samtidig finder jeg det også meget vigtigt at præsentere mine resultater på internationale konferencer. Det får jeg nu rig mulighed for.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er født og opvokset i en skør hestefamilie. Vi har altid boet på landet og haft masser af dyr, hvilket ud over hestene har inkluderet får, angorakaniner, gæs, ænder og kvæg. Min mor har drevet rideskole i 25 år, så jeg fik hestene ind med skeer. Dyrlægestudiet blev valgt sådan lidt på udelukkelsesmetoden, men det var jo nok de mange – og ofte syge – dyr, der ansporede mig til at søge ind. 

Fødested, gymnasium og bopælskommune

Født i Hørsholm, student fra Nordfyns Gymnasium og bopæl i Lejre Kommune.

Forskningsrådets begrundelse for tildeling af prisen

Martin Krarup Nielsen er 36 år og har i sin ph.d. fra Institut for Produktionsdyr og Heste på Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Martin Krarup Nielsens forskning fokuserer på hestes ormeparasitter, som har stor indvirkning på dyrenes sundhed og trivsel. Han har i forbindelse med sit ph.d.-projekt udviklet en ny DNA-baseret diagnostisk test til påvisning af hestens farligste ormeparasit, blodormen, Strongylus vulgaris. Martin Krarup Nielsen modtog i 2007 en American Association of Veterinary Parasitologists-Intervet Outstanding Graduate Student Award, som er en af de største hædersbevisninger inden for fagområdet. Fra Forskningsrådet for Teknologi og Produktion har Martin Krarup Nielsen i foråret 2008 modtaget støtte til et postdoc-projekt om udvikling af et system til tidlig påvisning af hesteparasitten i blodbanen. Projektet omfatter tillige feltstudier af behandlingsstrategiernes indflydelse på forekomsten af parasitter samt udvikling af en matematisk model for parasitkontrol under anvendelse af epidemiologiske data indsamlet i Danmark og USA. Det er hensigten, at det udviklede system skal reducere resistensudviklingen. Rådet bemærker Martin Krarup Nielsens lovende forskerkarriere.

Yderligere oplysninger om projektet

Martin Krarup Nielsen. Telefon: +45 2980 8156; +1 859 333 7020 (USA); e-mail: .

Yderligere oplysninger om baggrunden for prisen

Formand for Forskningsrådet for Teknik og Produktion, professor Marcel A.J. Somers. Telefon: 4525 2250, e-mail:  .

Forskningsprojektets videnskabelige titel

Development of new control strategies for Strongylus vulgaris using novel diagnostic tools for parasite surveillance.

Bevilling fra Forskningsrådet for Teknik og Produktion

1.912.545 kr.

Ansættelsessted

Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Produktionsdyr og Heste.

Forskningsprojektet udføres på

Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Produktionsdyr og Heste samt Institut for Veterinær Patobiologi, Danish Centre for Experimental Parasitology og University of Kentucky, Department of Veterinary Sciences, Gluck Equine Research Center, USA.