Marcus Thomas Pius Gilbert

Marcus Thomas Pius Gilbert, Københavns Universitet

Fagområde

RNA-biologi, evolutionær biologi

Kort beskrivelse af projektet

Studier af forhistorisk DNA er berømmede for de spændende og medievenlige opdagelser. Før i tiden er studier inden for en række emner blevet gennemført med succes som f.eks. ’Hvem var neandertalerne, og hvordan var de relateret til det moderne menneske?’, ’Hvorfor uddøde så mange store pattedyrsarter efter den sidste istid?’ og ’Hvor og hvornår tæmmede og kultiverede man forskellige dyre- og plantearter?’. Selvom resultaterne fra en række studier er interessante, har der indtil i dag været et problem relateret til styrken af de enkelte studier: Kun en begrænset mængde data har kunnet genereres fra så gammelt materiale. I dette projekt vil jeg benytte mig af de senest udviklede DNA-analyseteknikker, der, gennem en hurtig generering af ekstremt store mængder data fra DNA-kæder fra biologisk materiale, gør det muligt at udvikle metoder, så man kan overkomme denne begrænsning. Specifikt vil jeg benytte disse teknikker i forhold til tre hovedspørgsmål (1) gendannelse af gamle virussekvenser fra historiske prøver, (2) gendannelse af RNA fra forhistoriske planterester og (3) gendannelse af komplette genom-sekvenser fra historisk og forhistorisk materiale. 

De forskningsmæssige udfordringer og perspektiver

Der er adskillige udfordringer. For det første er teknologien ny, og dens anvendelse er ikke udforsket fuldt ud. For det andet indeholder det materiale, jeg vil benytte, en meget ringe kvalitet DNA og RNA. Derfor – for det tredje – er den virkelige udfordring at få sammenkoblet metoden med prøverne.

Hvad er de langsigtede perspektiver?

På det helt basale plan vil de udviklede teknikker være til nytte for dem, der forsker i gammelt DNA generelt – ved at tilføre dem nye metoder. På et mere avanceret plan vil de specifikke data, som mit projekt vil generere, kunne bruges til at undersøge den evolutionære historie inden for virale patogener som f.eks. HIV og influenza, de genomiske ændringer, som majs har undergået i kraft af dens indtog som kulturplante, og de taksonomiske forhold af en række uddøde pattedyr som f.eks. pungulven og det uldne næsehorn.

Hvordan forholder projektet sig til områdets internationale udvikling?

Forskningsfeltet vedr. forhistorisk DNA vil udelukkende kunne udvikle sig succesfuldt ved at udvikle nye analytiske teknikker, således at nye horisonter kan nås. Disse metoder vil være til nytte for hele forskningsfeltet.

Hvordan vil du anvende Det Frie Forskningsråds Ung Eliteforskerpris?

Bevillingen fra forskningsrådet er en nøgle, der kan understøtte min forskning. For det første vil det være muligt for mig at erhverve de bedste undersøgelsesprøver fra hele verden. For det andet vil bevillingen sørge for, at analysen er finansielt understøttet, idet den er ekstremt dyr samtidig med, at den er ekstremt virkningsfuld. For det tredje vil midlerne gøre det muligt at mødes personligt med nøglepersoner på feltet, så jeg kan lære og profitere direkte af deres erfaringer. 

Hvordan opstod din interesse for netop dette forskningsfelt?

Jeg har studeret forhistorisk DNA, siden jeg startede på min ph.d. i Oxford. På det tidspunkt var jeg allerede interesseret i, hvordan metodologiske ændringer kunne udføres, og med lanceringen af de nye sekvensplatforme sidste år blev jeg hurtigt meget interesseret i dem og muligheden for at benytte dem på mit felt.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er britisk og gift med Trine Lindevang Christiansen. Jeg har ikke meget fritid, men bruger den, jeg har, på at modtage danskundervisning på Studieskolen. Jeg håber på at færdiggøre de sidste eksaminer til maj næste år. Udover det nyder jeg at dykke både i Danmark og udlandet – jeg er medlem af AUG dykkerklub på Østerbro – ligesom jeg nyder at drikke kvalitetsøl.

________________

Tildelt af Forskningsrådet for Natur og Univers

Forskningsrådets begrundelse for tildeling af prisen

Marcus Thomas Pius Gilbert er 30 år og fik sin d.phil.grad fra Oxford University i 2003. I 2003-2005 var han post.doc. ved Department of Ecology and Evolutionary Biology, University of Arizona. Fra 2005-2007 har Marcus Thomas Pius Gilbert været Marie Curie Intra-European Fellow ved Ancient DNA and Evolution Group, Niels Bohr Instituttet og Biologisk Institut, Københavns Universitet. Han har en betydelig publikationsfrekvens med 48 peer-reviewed artikler fra efter 2003 i toptidskrifter heraf alene 19 artikler i 2007 – bl.a. som førsteforfatter på én artikel og som medforfatter på en anden i Science. Selv om Marcus Thomas Pius Gilbert kun er 30 år, har han allerede nået at opbygge et helt enestående CV, og han er blandt de bedste på det højeste, internationale plan inden for sit faglige område.

I projektet vil Marcus Thomas Pius Gilbert anvende en ny metode til at sekventere gamle planter, HIV og influenza-vira og derigennem undersøge uddøde og sjældne arters DNA. Han vil således undersøge evolutionen af hele genomer ud fra analyser af forhistorisk DNA. Marcus Thomas Pius Gilbert argumenterer overbevisende for, hvorledes nye DNA-sekvenseringsteknikker vil kunne applikeres på gammelt DNA og være med til at klarlægge evolutionen af patogene vira, kulturplanter og nuværende og uddøde arter.

Rådet har på den baggrund valgt at tildele Marcus Thomas Pius Gilbert prisen som Ung Eliteforsker.

________________

Yderligere oplysninger om projektet

Marcus Thomas Pius Gilbert. Telefon: 5189 1330; e-post:

Yderligere oplysninger om baggrunden for prisen

Formand for Forskningsrådet for Natur og Univers, professor Jes Madsen. Telefon: 8942 3670, e-post:

Forskningsprojektets videnskabelige titel

Tailoring the power of the Roche FLX sequencing platform towards archaeogenetic and palaeogenetic research

Bevilling fra Forskningsrådet for Natur og Univers

2.881.932 kr.

Ansættelsessted

Biologisk Institut, Københavns Universitet

Forskningsprojektet udføres på

Biologisk Institut, Københavns Universitet