Jørgen Møller

Jørgen Møller, Aarhus Universitet

Fagområde

Komparativ politik, forskningslogik

Kort beskrivelse af projektet

Den tidligere kommunistiske verden er tredelt – politisk set. I det østlige Centraleuropa finder vi stort set kun demokratier, i Centralasien samt dele af Kaukasus dominerer autokratierne, og de tidligere sovjetiske kernelande befinder sig i en mellemposition. Den forhenværende Østblok er kort sagt – trods et tilsyneladende fælles udgangspunkt i diktatur og planøkonomi – karakteriseret af et tydeligt interregionalt mønster: hver af de tre beskrevne underregioner er internt relativt ensartede og indbyrdes relativt forskelligartede. Denne tredeling går igen, hvis vi bevæger os tilbage til tiden før kommunismens indtog – fortiden spøger tilsyneladende. Målet med dette forskningsprojekt er at blotlægge drivkræfterne bag denne historiske tredeling gennem en komparativ analyse af statsdannelsesprocesserne i den tidligere Østblok – med særligt fokus på perioden fra højmiddelalderen og frem til det 20. århundrede. 

De forskningsmæssige udfordringer og perspektiver

Projektet tager udgangspunkt i min ph.d.-afhandling, som jeg forsvarede i september 2007 ved The European University Institute i Firenze, Italien. I afhandlingen søgte jeg at afdække årsagerne til den beskrevne post-kommunistiske tredeling ved at kontrastere forklaringskraften hos feltets konkurrerende aktørcentrerede og strukturelle teorier. Jeg nåede frem til en model, ifølge hvilken 1990’ernes væsentlige politiske ’valg’ – i særdeleshed valget parlamentarisme contra præsidentialisme samt udfaldet af det første frie valg – i høj grad synes at afspejle de strukturelle forudsætninger: det vil konkret sige egenskaber såsom moderniseringsniveauet, den geografiske placering samt karakteren af den kommunistiske styreform. Men jeg strandede i mellemkrigstiden, hvis grundlæggende politiske og sociale skillelinier som allerede nævnt går igen efter kommunismens sammenbrud. Jeg mangler stadig at foretage en del arbejde for at efterprøve disse konklusioner (eller præmisser), men det nye projekts langsigtede ærinde er at træde et skridt tilbage og forklare, hvordan mellemkrigstidens skillelinier i første omgang er opstået. Det fordrer en analyse af statsdannelsesprocessen i det område, der senere skulle blive underlagt Kreml. Den store logiske udfordring består i at foretage holdbare sammenligninger på tværs af tidsaldre samt på tværs af rum inden for disse tidsaldre. Her gælder det om at holde tungen lige i munden – at have styr på forskningslogikken kort sagt. Den store teoretiske udfordring opstår, fordi størstedelen af den eksisterende litteratur om statsdannelsesprocesser fortrinsvis behandler Vesteuropa; den østlige halvdel af det europæiske kontinent udgør nærmest et sort hul på dette område. Det bliver derfor interessant at se, i hvilket omfang de eksisterende forklaringer kan ’rejse’ til denne del af Eurasien.

Hvad er de langsigtede perspektiver?

Teoretisk og empirisk er de langsigtede perspektiver at udfylde et hul i vores viden om moderne statsdannelsesprocesser. Med hensyn til forskningslogikken håber jeg at kunne forfine nogle af de komparative metoder i krydsfeltet mellem tid og rum.

Hvordan forholder projektet sig til områdets internationale udvikling?

Som beskrevet er de eksisterende forklaringer på variationen i postkommunistiske styreformer ved første øjekast relativt udtømmende. Vi kan kort sagt besvare spørgsmålet ’hvorfor den nuværende tredeling?’. Men man skal som bekendt ikke skue hunden på hårene. Forklaringerne har nemlig ikke den store historiske dybde, og vi kan derfor ikke besvare det bagvedliggende ’hvorfor?’ (den engelske titels ’Why of the Wherefore’): spørgsmålet om, hvordan de identificerede strukturelle årsager til tredelingen skal forklares. Her er litteraturen – som allerede nævnt – nået meget længere for Vesteuropas vedkommende. Det efterlader en gunstig situation. For det første eksisterer der et klart ’hul’ i vores viden om den østeuropæiske statsdannelsesproces, for det andet findes der en række ’vesteuropæiske’ bud på markedet. Det sidste giver et solidt teoretisk udgangspunkt for at drage mod øst.

Hvordan vil du anvende Det Frie Forskningsråds Ung Eliteforskerpris?

Bevillingen giver mig mulighed for frit at deltage i relevante internationale konferencer samt at give mig i kast med et længere udlandsophold, såfremt min forskning nødvendiggør et sådant. Endelig kan nogle af midlerne tænkes at gå til forskningsudstyr samt studentermedhjælp.

Hvordan opstod din interesse for netop dette forskningsfelt?

Kimen til min generelle interesse for komparativ politik og historisk sociologi blev lagt allerede som dreng. Jeg har altid været meget interesseret i fortidens foreteelser, specielt i det historikerne kalder ’longue durée’ – altså at forstå og forklare langsigtede historiske drivkræfter. Den konkrete interesse for de tidligere kommunistiske lande er af nyere dato. Startskuddet går tilbage til et seksmåneders praktikophold ved den danske ambassade i Bukarest i 2002. Ambassaden dækker ud over Rumænien også nabolandet Moldova, og opholdet var på mange måder lærerigt for mig. At tilbringe længere tid på en sådan lokalitet giver en indsigt i politiske og økonomiske forandringsprocesser, som man ikke kan læse sig til. Der er snarere tale om ’Fingerspitzgefühl’ end om kodificerbar viden. Den deraf følgende interesse for de tidligere kommunistiske lande tog jeg med mig hjem. Jeg skrev i 2003 et speciale ved Institut for Statskundskab i Århus, i hvilket jeg undersøgte koblingen mellem den økonomiske og politiske reformproces i en sammenlignende analyse af Moldova og Mongoliet. I 2004 drog jeg så til The European University Institute i Firenze, Italien for at give mig i kast med en mere generel analyse af den tidligere kommunistiske verden.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er født i Århus i 1979 og opvokset i et kollektiv i den indre by samt i Skødstrup nord for byen. Mine forældre er begge cand.mag. ved Aarhus Universitet. Jeg har to søskende, stud.jur. Kristian Møller på 24 og stud.psych. Marie Møller på 20. Jeg er gift med cand.mag. Mette Møller og er far til Erik Møller. Jeg har tidligere spillet en del fodbold, men det bliver mest til barnevognsture for tiden. Med hensyn til interesser læser jeg en del litteratur.

—————————— 

Forskningsrådet for Samfund og Erhvervs begrundelse for tildeling af prisen

Jørgen Møller er 28 år og har netop afsluttet sin ph.d. fra The European University Institute i Firenze. I projektet ’Subregional Patterns of Post-Communist Diversity. Explaining the Why of the Wherefore’, som Forskningsrådet for Samfund og Erhverv har støttet, skal Jørgen Møller undersøge og forklare mønstre i post-kommunistiske demokratiseringsprocesser. Projektet har en original problemstilling, bygger på et overordentligt solidt grundlag og er baseret på velvalgte metoder. Emnet er særdeles relevant, og vi forventer, at projektet vil vinde international anerkendelse og få stor betydning for forskning i såvel demokratiseringsprocesser som i de post-kommunistiske samfund.

Jørgen Møllers publikationsliste er imponerende for en så ung forsker og omfatter en lang række artikler, herunder i internationale tidsskrifter. Jørgen Møller har således udviklet en forskningsplatform, opnået international anerkendelse og er i gang med et lovende forskningsprojekt på et niveau, der er helt usædvanlig for en forsker med hans anciennitet.

——————————

Yderligere oplysninger om projektet

Jørgen Møller. Telefon 8941 1111, 2422 6662 (mobil); e-post:

Yderligere oplysninger om baggrunden for prisen

Formand for Forskningsrådet for Samfund og Erhverv, professor Christian Lund. Telefon: 4674 2526, e-post:

Forskningsprojektets videnskabelige titel

Subregional Patterns of Post-Communist Political Diversity. Explaining the Why of the Wherefore.

Bevilling fra Forskningsrådet for Samfund og Erhverv

1.731.940 kr.

Ansættelsessted

Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Forskningsprojektet udføres på

Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet