Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sekundær menu

Christina Lunde

Hemmeligheden bag verdens sejeste planter

CHRISTINA LUNDE

Christina Lunde, Københavns Universitet

Fagområde

Biologi

Kort beskrivelse af projektet

Når planter udsættes for miljømæssige forandringer, fører det til dannelsen af reaktiv ilt og dermed oxidativ stress. Forskellige planter har udviklet forskellige strategier for at afgifte og fjerne den reaktive ilt, således at plantens vækst og udvikling påvirkes mindst muligt. Mosplanten, Physcomitrella patens, der evolutionært udspaltede sig fra højere planter for ca. 450 millioner år siden, indeholder flere hundrede ukendte plantegener og er samtidig i stand til at trives under ekstreme vækstbetingelser, der normalt fører til oxidative skader. Physcomitrella er derfor en unik ressource til at identificere nye plantegener, der har betydning for øget oxidativ stresstolerance.

De forskningsmæssige udfordringer og perspektiver

Den første udfordring bliver at identificere nogle af de ukendte gener, der giver øget stresstolerance i mos. Den næste udfordring bliver at udvikle nogle robuste fysiologiske og metaboliske forsøgsresultater til at karakterisere den specifikke funktion af disse gener.

Hvad er de langsigtede perspektiver?

At identificere nogle unikke beskyttelsesmekanismer, der minimerer skaderne under oxidativt stress i mos og indtroducere dem i vigtige afgrøder. Dette vil øge afgrødernes stresstolerance og dermed sikre et højere udbytte.

Hvordan forholder projektet sig til områdets internationale udvikling?

Der er stor interesse for forskning i planters stresstolerance. Set i lyset af de kommende klimaforandringer er det vigtigt at udvikle planter, der er fleksible i forhold til et omskifteligt miljø. Der er dog ikke mange forskere, der har valgt at studere, hvordan ikke-vaskulære planter (f.eks. mosser) sikrer en stabil vækst i et udfordrende miljø. Dette på trods af at der i disse planter er mulighed for at finde nogle helt unikke beskyttelsesmekanismer.

Hvordan vil du anvende Det Frie Forskningsråds Ung Eliteforskerpris?

Det er selvfølgelig en stor ære, og samtidig giver det mig mulighed for at fortælle om min forskning til et bredere publikum. Det giver mig også mulighed for at deltage i relevante konferencer og indkøbe det udstyr, jeg har brug for i min forskning.

Hvordan opstod din interesse for netop dette forskningsfelt?

I min ph.d. undersøgte jeg, hvordan planter regulerer fotosyntesen for at sikre, at der er en balance mellem den lysenergi, der bliver høstet, og den energi, der bliver forbrugt i planten. Hvis der opstår en ubalance p.g.a. af ændringer i det omgivende miljø f.eks. pludselig kulde eller tørke, fører det til dannelsen af destruktive iltradikaler. Efter min ph.d. havde jeg lyst til at undersøge, hvordan planten kan afgifte og fjerne de iltradikaler, der alligevel bliver dannet. Under en post.doc. ved Australian Center for Plant Functional Genomics begyndte jeg at arbejde med mosplanten Physcomitrella.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er gift og har to børn på tre og syv år. Jeg er uddannet biolog ved Københavns Universitet og har både under min uddannelse og efterfølgende benyttet muligheden for at læse og arbejde uden for Danmark. Bl.a. har jeg læst plantemolekylærbiologi i et semester ved Tromsø Universitet i Norge og været i praktik ved Deakin University, Australien. Min første post.doc. var et to-årigt ophold ved Australian Center for Plant Genomics i Adelaide, Australien.

 

___________________

 

Forskningsrådets begrundelse for tildeling af prisen

Christina Lunde er 36 år og fik sin ph.d.-grad fra Københavns Universitet i 2003 fra den daværende Kongelige Veterinære- og Landbohøjskole, KVL. Christina Lunde, der er mor til to børn, har efter sin ph.d. haft postdoc.-ophold ved University of Adelaide i Australien fra 2003-2005. Hun har en omfattende og betydelig publikationsliste.

Christina tildeles prisen som Ung Eliteforsker for sin talentfulde grundlæggende forskning i planters stressresistens. Når planter udsættes for miljømæssig stress, fører det til dannelse af reaktiv ilt og dermed oxidativ stress. Forskellige planter har udviklet diverse strategier for at afgifte og fjerne den reaktive ilt, således at plantens tilstand påvirkes mindst muligt. Mosplanten, Physcomitrella patens, indeholder flere hundrede ukendte plantegener og er samtidig i stand til at trives under ekstreme vækstbetingelser, der normalt fører til oxidative skader. Physcomitrella er derfor en unik ressource til at identificere nye plantegener, der har betydning for øget oxidativ stresstolerance. De nye gener vil blive identificeret i en screening for Physcomitrella-gener, der kan komplementere en stress-sensitiv gær.

__________________

 

Yderligere oplysninger om projektet

Christina Lunde. Telefon: 2980 3075; e-post:

Yderligere oplysninger om baggrunden for prisen

Formand for Forskningsrådet for Natur og Univers, professor Jes Madsen. Telefon: 8942 3670, e-post:

Forskningsprojektets videnskabelige titel

The Evolution of Oxidative Stress Defence Mechanisms in Plants with Special Focus on the Model Plant Physcomitrella patens

Bevilling fra Forskningsrådet for Natur og Univers

1.869.514 kr.

Ansættelsessted

Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Forskningsprojektet udføres på

Institut for Plantebiologi, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet