Stine Rossel

Miljøets indflydelse på levegrundlag og samfundsstruktur i tidlige afrikanske samfund

Ph.d.-studerende, M.A.

Stine Rossel, 32 år

Fagområde: Arkæologi med speciale i analyse af dyreknogler fra arkæologiske udgravninger (zooarkæologi, bioarkæologi)

Det Frie Forskningsråds Ung Eliteforskerpris

Tildelt af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK)

I projektet vil jeg undersøge en række dyreknogler, der er fundet i forbindelse med arkæologiske udgravninger i det nordøstlige Afrika. Formålet er at belyse, hvordan forandringer i det naturlige miljø førte til ændringer i levegrundlaget (og muligvis også i samfundsstrukturen) for nogle af de tidligste grupper af mennesker, der eksperimenterede med agerbrug og husdyrhold – en af de mest radikale omstillinger i menneskets samfundsmæssige udvikling.Projektet fokuserer på to af de vigtigste dyrearter, der var involverede i denne proces: tamkvæget og tamæslet. I projektet indgår undersøgelser af knoglerester fra lokaliteter i den sydlige del af Nubien. Lokaliteterne er de tidligste faste bosættelser, vi kender i Afrika, og stammer fra ca. 7000 før vor tid. Vi vil også undersøge ti skeletter af tamæsler fra en kongegrav i Abydos i det sydlige Egypten. Selv om tamæselet både før og nu har haft stor betydning for mobilitet, handel og tværkulturel kontakt, er dets oprindelseshistorie stort set ukendt. De ti æselskeletter i Abydos stammer fra ca. 3000 før vor tid. Det er det største fund af tidlige tamæsler, vi kender, og det tidligst kendte eksempel på brugen af æsler som trækdyr. Studiet af disse skeletter kan give os indsigt i de forandringer i knoglevævet, der sker, når dyr domesticeres. Det vil derfor give os bedre muligheder for at kortlægge hvor, hvornår og under hvilke omstændigheder, domesticeringen fandt sted.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Udfordringen består i at kortlægge og forstå de komplekse koblinger, der eksisterer mellem forandringer i det naturlige miljø og menneskets udviklingshistorie; et forhold der er kendetegnet af gensidig dynamik. Der kan således ofte påvises sammenfald mellem forandringer i klima og miljø og forandringer i subsistensgrundlag og samfundsmæssig organisation. Ved hjælp af arkæologiske levn kan vi studere tilpasningen til de ændrede forhold over tid. Ved at anvende en række naturvidenskabelige metoder kan vi rekonstruere fortidige naturforhold og dermed bedre fortolke de materielle levn fra fortiden. Arkæologiske levn er fragmentære og derfor vanskelige at arbejde med. En anden metodisk udfordring handler om, at vi er nødt til at generere og kombinere forskellige typer af information fra flere fagområder på en måde, der objektivt kan belyse disse levn og give svar på ikke blot hvor og hvornår, men også hvordan og hvorfor. En tredje vigtig udfordring består i at flytte studiet af fortiden mere ind i nutiden – dvs. blive bedre til at fortælle, hvordan arkæologi kan perspektivere nutidige forhold, ikke mindst forholdet mellem miljø og samfund.

Hvad er de langsigtede perspektiver?

Med projektet vil jeg gerne tage hul på en række relaterede projekter, der undersøger forskellige aspekter af den gensidige påvirkning mellem forandring i natur og kultur og forsøger at kortlægge baggrunden for nogle af de fundamentale ændringer i menneskets samfundsmæssige historie, såsom domesticering af dyr og planter. Jeg håber, at projektet på længere sigt både kan give ny viden om Nordøstafrikas tidlige historie og en bedre forståelse af samfundsudviklingen mere generelt. På sigt vil jeg gerne teste de modeller, der kan opstilles på baggrund af de kommende undersøgelser, ved hjælp af en kortlægning af lokaliteter samt evt. udgravningsarbejde i det nordøstlige Afrika.

Hvordan forholder projektet sig til områdets internationale udvikling?

Mit forskningsprojekt kan ses som en del af en nyere tendens inden for international arkæologisk forskning; en tendens, der består i, at man gør brug af metoder fra andre fagområder, primært naturvidenskaben, men samtidig lægger vægt på spørgsmål, der hovedsageligt er rejst inden for antropologien. Midlerne fra Ung Eliteforskerprisen vil bl.a. gøre det muligt at eksperimentere med brugen af klimamodeller til rekonstruktion af palæoøkologiske forhold og menneskers udnyttelse af naturlige ressourcer. Arkæologi er i disse år inde i en spændende udvikling, hvor man erkender, at arkæologiske problemstillinger ofte løses bedst ved at inddrage viden fra andre fag. Det er ikke levnene selv, der er målet med udgravningerne. Det spændende er det, de kan fortælle os om fortidens samfund, deres foranderlighed og udvikling. Denne ændring betyder, at f.eks. knogler og planterester i dag værdsættes på lige fod med andre typer levn, afhængigt af den aktuelle problemstilling.

Hvilke muligheder giver pengene fra DFF’s Ung Eliteforskerpris?

Min interesse går primært på, hvordan ændringer i miljø og samfundsstruktur hænger sammen og gensidigt påvirker hinanden. Disse forhold er relativt abstrakte og komplekse. De kan anskueliggøres ved at studere områder og perioder, hvor lokaliteternes placering og opbygning afspejler, at der er sket ændringer i folks mobilitet, og ved at studere levn fra planter, dyr og redskaber og dermed få indblik i de strategier, de har brugt for at skaffe føde. De palæoklimatiske data kan indhentes i sedimentkerner fra søbassiner eller flodsletter. Midlerne giver mig mulighed for at forfølge nogle ideer, der er opstået gennem mit samarbejde med en gruppe klima-forskere fra M.I.T. (Massachusetts Institute of Technology) i Boston omkring anvendelsen af klimamodeller til zooarkæologiske undersøgelser. Prisen giver dermed både frihed til at arbejde under optimale kår med zooarkæologiske metoder men også mulighed for at afprøve nye retninger inden for arkæologisk forskning.

Hvordan opstod din interesse for netop dette forskningsfelt?

Jeg har altid holdt meget af biologi og har siden jeg var barn gerne villet arbejde som arkæolog. Arbejdet med biologisk materiale fra fortiden er derfor en ideel kombination. Studiet af dyreknogler begyndte i 1998 i Syrien under udgravninger på Tell Brak, hvor jeg fik lov at arbejde sammen med en specialist i dyreknogler. Min interesse for forholdet mellem klima/miljø og udviklingen i subsistensgrundlag og samfundsstruktur er opstået gennem mit samarbejde med dr.scient. Nanna Noe-Nygaard på Geologisk Institut, KU, der er medvejleder på mit ph.d.-projekt.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er født og opvokset i København og er forlovet med en amerikansk ph.d.-studerende på Harvard University, Brian Wood, der er antropolog og forsker i nulevende jæger-samler-samfund, Hadza, i det nordlige Tanzania. Vi skal giftes til sommer i Danmark. Jeg kommer fra et såkaldt ’kreativt hjem’, min mor er kunsthåndværker og min far arkitekt, industriel designer og musiker.

Jeg har efter min BA fra KU studeret syv år på Harvard University, hvad der rent fagligt var en stor udfordring. Derudover var det personligt udviklende at være en del af et internationalt studiemiljø i Boston, der er et amerikansk centrum for højere læreanstalter, og i øvrigt en by med masser af kulturtilbud og let adgang til mange slags friluftsliv.

I min fritid bruger jeg meget energi på musik (primært alternativ rock men også klassisk og jazz) og går til mange koncerter. Jeg elsker at stå på ski, spille squash og rejse – både til steder med naturoplevelser og til storbyer. En af mine yndlingssysler er at cykle omkring i København, som jeg holder meget af, ikke mindst dens historie. Jeg har mange venner, mange af dem er kolleger, mange har jeg lært at kende i udlandet, og mange går tilbage til min opvækst i København.

Forskningsrådets begrundelse for tildelingen af prisen

Stine Rossel er 32 år, arkæolog med ph.d. fra Harvard University. Hun kombinerer i sin forskning studiet af dyreknogler fra oldtiden med arkæologisk analyse med henblik på at beskrive forhold mellem miljø og subsistensgrundlag i de tidlige bondesamfund. I dag lægger Stine Rossel sit feltarbejde i Egypten og Nordafrika, men hendes kompetencer har bragt hende til mange andre lande, bl.a. Syrien, Pakistan og Tyrkiet Der er tale om en krævende tværdisciplinær forskning, hvor kulturanalyse forbindes med naturvidenskabelig empiri på højt teoretisk niveau. Hun har derfor også allerede placeret sig synligt i et stærkt internationalt forskningsfelt og modtaget støtte fra flere internationale fonde.

Yderligere oplysninger om baggrunden for prisen

Formand for Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, professor Kirsten Drotner.

Telefon: 3544 6315; E-mail:

Yderligere oplysninger om projektet

Stine Rossel. Telefon: 2532 5446 (mobil); E-mail:

Forskningsprojektets videnskabelige titel

Zooarchaelogical Studies of Environmental Impact on Subsistence Strategies and Social Structure in Early Sedentary Societies

Bevilling fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation

1,6 mio kr.

Ansættelsessted

Department of Anthropology, Harvard University, Peabody Museum, Cambridge, MA, USA

Forskningsprojektet udføres på

Carsten Niebuhr Afdelingen, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier og Geologisk Institut, Københavns Universitet