Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sekundær menu

Nikolaj Nottelmann

Postdoc., cand.mag., ph.d.

Hvad er en overbevisning egentlig for en størrelse? En disputats om det mentales metafysik

Nikolaj Nottelmann

Postdoc., cand.mag., ph.d.

Nikolaj Nottelmann, 32 år

Fagområde: Filosofi

Det Frie Forskningsråds Ung Eliteforskerpris

Tildelt af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK)

Projektet søger at belyse – og om muligt afgøre – en række dybtgående stridigheder in-den for psykologiens nyere filosofi. Disse stridigheder handler dels om, hvornår det over-hovedet er rimeligt at tillægge et handlende væsen formodninger (overbevisninger), dels om hvad indholdet af et sådant væsens formodninger i givet fald er. Et handlende væsen kan i denne sammenhæng være et menneske, et dyr eller måske endda en plante, robot el-ler mekanisk anordning, f.eks. en termostat.

Disse debatter hænger uløseligt sammen med det metafysiske spørgsmål om, hvad en formodning egentlig er for noget. Filosoffer og kognitive psykologer har givet mange og meget forskelligartede svar på dette spørgsmål. En formodning er f.eks. blevet sat lig med en bestemt type hjernetilstand, med en bestemt handlingstilbøjelighed, med en be-stemt struktur i årsagerne til vores handlinger, eller man har hævdet, at formodninger overhovedet ikke eksisterer. Spørgsmålet om, hvad en formodning er, hænger igen uløse-ligt sammen med vores muligheder for at henvise til formodninger i legitime videnskabe-lige forklaringer af væseners handlinger. Her er det selvfølgelig afgørende, hvad vi hen-viser til i sådanne forklaringer, ikke mindst hvis vi anser sådanne forklaringer for at være årsagsforklaringer. Kort sagt: Hvis vi ikke kan give et fornuftigt bud på, hvad formod-ninger er, forekommer det meget problematisk at henvise til dem som årsagen til vores handlinger.      

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Den første udfordring er at få etableret et fyldestgørende overblik over den relevante lit-teratur, der rummer mange interessante og relevante bidrag men oftest ikke tager højde for problemernes indbyrdes sammenhæng og dialektik. Dernæst består udfordringen i at tilvejebringe en positiv teori om overbevisningers metafysiske status i den forstand, der først og fremmest er relevant for videnskabelige forklaringer af menneskelige handlinger.

Hvad er de langsigtede perspektiver?

Det langsigtede perspektiv er at præsentere et frugtbart grundlag for at videreføre de mange debatter om det mentales metafysik (især dets kausalitet) på en bedre og mere reflekteret måde.

Hvordan forholder projektet sig til områdets internationale udvikling?

Jeg stræber efter at skrive en på én gang målrettet og omfattende monografi, som både jeg selv og andre har savnet i den internationale litteratur.

Hvilke muligheder giver pengene fra DFF’s Ung Eliteforskerpris?

Prisen giver mig først og fremmest mulighed for et forskningsophold ved en førende udenlandsk forskningsinstitution. På kortere sigt giver prisen mig også mulighed for at købe en række helt afgørende nyere bøger inden for mit fag, som de danske forsknings-biblioteker ikke har haft mulighed for at anskaffe. Endelig bliver det muligt for mig at deltage i vigtige udenlandske konferencer. 

Hvordan opstod din interesse for netop dette forskningsfelt?

Min interesse opstod gennem arbejdet med min ph.d.-afhandling ”Blameworthy belief. A defence of epistemic deontologism”. Her behandler jeg spørgsmålet om, under hvilke be-tingelser et handlende væsen kan bebrejdes sine formodninger; i mine øjne et helt afgø-rende spørgsmål inden for mange erkendelsesteoretiske, etiske og retsfilosofiske debatter. Jeg har her et kort kapitel, hvor jeg forsøger at indkredse en relevant betydning af termen ”formodning”. Under dette arbejde stod det mig imidlertid klart, at jeg ikke havde noget klart svar på, hvad en formodning er for en størrelse. Og at jeg ikke heller ikke fandt et særligt tilfredsstillende svar i den litteratur, jeg beskæftigede mig med.   

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er 32 år, gift og har to børn med min kone Ditte – en søn på seks og en datter på tre år. Ud over min filosofiske forskning er jeg især optaget af musik. Jeg spiller klaver og har også en del formel uddannelse bag mig som pianist. Desuden synger jeg tenor, især i kammerkor, men også solistisk, når lejligheden byder sig. Jeg nyder at læse skønlittera-tur, når jeg har tid, samler ihærdigt på bøger og har udgivet nogle digte og essays i for-skellige danske tidsskrifter samt en antologi af den persiske middelaldermystiker Rumis skrifter.

Forskningsrådets begrundelse for tildelingen af prisen

Nikolaj Nottelmann er cand.mag. i filosofi og musik. Uddannet ved University of Cali-fornia at Santa Barbara og ved Københavns Universitet, hvor han i 2000 modtog univer-sitetets guldmedalje. Hans ph.d.-afhandling om et erkendelsesteoretisk emne er antaget til udgivelse på et internationalt forlag og har allerede skaffet ham en sådan status, at han er indbudt til at være redaktør af et særnummer af tidsskriftet Synthese med bidrag fra nogle af de absolut førende forskere på området. Det disputatsprojekt, han har fået bevilling til, rummer lovende ansatser til en ny og perspektivrig tilgang til det fundamentale spørgs-mål om, hvilken rolle menneskers formodninger om virkeligheden har i den virkelighed, som de er formodninger om.

Yderligere oplysninger om baggrunden for prisen

Formand for Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, professor Kirsten Drotner.

Telefon: 3544 6315; E-mail:

Yderligere oplysninger om projektet

Nikolaj Nottelmann. Telefon: 3532 8887 (arbejde), 3828 0920 (privat);

E-mail:

Forskningsprojektets videnskabelige titel

The Ontology of Belief – A Study in Mental Metaphysics

Bevilling fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation

1,6 mio. kr.

Ansættelsessted

Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Afdeling for Filosofi, Københavns Uni-versitet

Forskningsprojektet udføres på

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet, Odense

Modtager af Videnskabsministeriets EliteForsk-pris på 1 mio. kr

Bevillinger fra Danmarks Grundforskningsfond