Leonard Seabrooke

IMF og legitimiteten af skattereformer i låntagerlande

Lektor, ph.d.

Leonard Seabrooke, 32 år

Fagområde: Politisk økonomi, komparativ politik, institutionel teori

Det Frie Forskningsråds Ung Eliteforskerpris

Tildelt af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)

Over halvdelen af den Internationale Valutafonds (IMF) skattereformprogrammer formår ikke at indfri de opstillede økonomiske mål. Ifølge IMF skyldes dette manglende ’ejerskab’ og manglende ’politisk vilje’ i låntagerlandene. Spørgsmålet er, hvordan IMF kan tilskynde disse lande til at bide i det politisk sure æble og foretage skattereformer, som lokalt kan skabe politiske problemer? For at undersøge denne problematik foretages der i dette projekt det første systematiske studie af IMF’s skattereformprogrammer i tyve forskellige lånta-gerlande i perioden fra 1965 til 2005. Projektet vil identificere ’legitimitetskløfter’ mellem på den ene side IMF’s påstande om de anbefalede politikkers ’legitimitet’ og på den anden side, hvordan disse politikker rent faktisk modtages af de låntagende lande. Der anvendes en innovativ blanding af forskellige forskningsmetoder. For det første vil der blive foretaget kvantitative analyser af IMF’s arkivdokumenter over en 40-årig periode. Dernæst vil der bli-ve foretaget interviews med IMF-personale og embedsmænd. For det tredje vil der blive af-holdt fokusgruppemøder med borgergrupper i fem ud af de tyve låntagerlande. Projektet vil afdække IMF’s erfaringer med skattereformerne. Målet er at anskue, hvorledes man kan be-grænse legitimitetskløfterne med henblik på at forbedre reformprogrammernes performance i overensstemmelse med IMF’s, låntagerlandenes og borgergruppernes mål. Projektet vil føre til etableringen af en unik videnbase om komparative skattereformer og et internationalt net-værk af fremtrædende forskere, som arbejder med internationale organisationer.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Projektet kræver, at man trækker på flere forskellige metoder. Det kræver tålmodighed at studere arkivdata og at lave kvantitative analyser. Fem lande vil blive valgt ud til nærme-re analyse. For at udføre de planlagte interviews med personale fra IMF og lokale em-bedsmænd skal man kunne udføre forskningsbaserede interviews. De samme kompeten-cer kræves i forbindelse med afholdelse af fokusgruppemøderne – en metode, der sjæl-dent anvendes i forbindelse med studier af komparativ politisk økonomi. Den største ud-fordring bliver at få elementerne i projektet til at smelte sammen i en større helhed.

Hvad er de langsigtede perspektiver?

På langt sigt ønsker jeg at bidrage til en bedre forståelse af, hvad der skal til for at opnå mere vellykkede skattereformprogrammer. Projektet vil systematisk afdække, at proble-met ikke kun er af teknisk karakter, da mange lande er blevet undervist i, hvorledes deres skattesystemer kan forbedres. Problemet er af politisk karakter! IMF må forstå, hvorledes de låntagende lande kan legitimere skattereformerne over for borgerne. Uden den viden vil den økonomiske rådgivning være nytteløs. Ambitionen er at producere viden om, hvordan forholdet mellem IMF og låntagerlande kan forbedres samt at finde ud af, hvilke politikker, der kan legitimeres og dermed gøre skattereformer holdbare på langt sigt.

Hvordan forholder projektet sig til områdets internationale udvikling?

Tilgangen til IMF adskiller sig fra traditionelle tilgange. IMF bliver ofte betragtet som en ’undertrykkende’ organisation og som en kilde til ’neoliberale’ politikker. Det er muligt, at det forholder sig sådan, men en sådan vurdering bør foretages ud fra grundige empiri-ske studier. Jeg betragter IMF som en organisation, der har potentiale til at tilrettelægge sine politikker efter behov. Og som har kapacitet til at lære af policy-erfaringerne i dets medlemslande. Jeg er interesseret i at afdække, hvordan IMF kan være en ’eksperimentel governance organisation’, som opfylder sine grundlæggende principper om at hjælpe medlemslande med at bliver integreret i verdensøkonomien med monetært samarbejde, frihandel, højt beskæftigelsesniveau og et sundt økonomisk system. Dette skal mit pro-jekt bidrage til.

Hvilke muligheder giver pengene fra DFF’s Ung Eliteforskerpris?

Ung Eliteforskerprisen gør det muligt for mig at tilbringe længere tid i IMF i Washington D.C. og i de udvalgte case-lande. Den gør det samtidig muligt at erhverve forskningsma-teriel og assistance og afholde en workshop i Danmark om ’læring’ og internationale or-ganisationer, som ikke kun tilgodeser projektet men dansk samfundsvidenskab generelt.

Hvordan opstod din interesse for netop dette forskningsfelt?

Jeg har længe været interesseret i at sammenligne de politikker, der ligger til grund for skattesystemer. Jeg er også interesseret i at undersøge legitimitetsbegrænsningerne for in-ternationale organisationer såsom IMF, der anses for at promovere ’neoliberal’ globalise-ring. Hvis IMF nemt kan ændre et lands skattesystem, kan regulere hvem der betaler hvad, hvem der vinder og taber, vil dette indikere, at IMF kan tilsidesætte en lokal legi-timitetsopfattelse. IMF’s magt begrænses imidlertid ofte, da lokal legitimitet er af betyd-ning i økonomisk politik. Undersøgelser kan vise, hvorledes IMF af låntagerlandene kan lære at tilpasse reformerne og gøre dem socialt legitime.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg voksede op i Adelaide i det sydlige Australien som søn af britiske emigranter og fik min ph.d.-grad ved University of Sydney. Før jeg kom til International Center for Business and Politics ved Copenhagen Business School (CBS), var jeg Research Fellow ved The Australian National University. Jeg er gift med Anna Carnerup, der forsker i nanomateria-ler. Når tiden tillader det, spiller jeg guitar, kokkererer og går i byen med mine venner.

Forskningsrådets begrundelse for tildelingen af prisen

Leonard Seabrooke er 32 år og oprindeligt fra Australien. I 2003 blev han ph.d. i økono-mi og politik ved University of Sydney på en afhandling om ’The social sources of finan-cial power’, og siden 2005 har han været ansat som lektor ved International Center for Business and Politics, Copenhagen Business School. I det projekt, som Forskningsrådet har støttet, vil Leonard Seabrooke undersøge, hvordan IMF gennem forhandling og dia-log kan øge mulighederne for at få gennemført de økonomiske reformprogrammer, der udarbejdes i forbindelse med lånoptagelse. Projektet kombinerer kvantitative og kvalita-tive forskningsmetoder, og vi forventer, det vil føre til ny robust viden, som blandt andet kan bruges af både IMF og fondens låntagere. Leonard Seabrooke har allerede gennem-ført adskillige andre forskningsprojekter inden for områderne politisk økonomi, økono-misk sociologi og institutionel teori, og hans publikationsliste omfatter såvel bøger på in-ternationale forlag som artikler i meget anerkendte tidsskrifter. Leonard Seabrooke har således opnået international anerkendelse i en grad og et omfang, der er helt usædvanlig for en forsker med hans anciennitet.

Yderligere oplysninger om baggrunden for prisen

Formand for Forskningsrådet for Samfund og Erhverv, professor Birgitte Sloth.

Telefon: 6550 3341; E-mail:

Yderligere oplysninger om projektet

Leonard Seabrooke. Telefon: 3815 3591 (arbejde); 2064 3080 (mobil);

E-mail:

Forskningsprojektets videnskabelige titel

Legitimacy Gaps in Global Economic Governance: The International Monetary Fund and Tax Reform, 1965-2005

Bevilling fra Forskningsrådet for Samfund og Erhverv

1,3 mio. kr.

Ansættelsessted

International Center for Business and Politics, Copenhagen Business School

Forskningsprojektet udføres på

International Center for Business and Politics, Copenhagen Business School