Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sekundær menu

Lene Tølbøll Blenstrup

Ph.D.-studerende, sociolog

Den voksne danske befolknings familiehistorier i 25 år. Stabilitet eller turbulens?

Lene Tølbøll Blenstrup

Lene Tølbøll Blenstrup

Ph.D.-studerende, sociolog.

Fagområde: Socio-demografi med særlig henblik på forandring i befolkningsstrukturer og konsekvenser heraf for sociale og/eller sundhedsmæssige forhold.

Videnskabsministeriets EliteForsk-rejsestipendiater

Det væsentligste formål med ph.d. projektet er at analysere, i hvilke familieformer voksne personer lever i Danmark, hvorledes disse former skifter gennem livet og på denne baggrund nå frem til at klargøre, hvordan de mest almindelige forløb ser ud og relatere disse forløb til socio-demografiske forhold.

Familiehistorier relaterer sig til de ændringer i familiemønstre, der er registreret i offentlige registre i perioden fra 1980 til 2005. Hovedvægten lægges på en analy-se af familieforløb for både kvinder og mænd, der er født i 1963. Disse i alt ca. 80.000 personer kan følges fra de bliver voksne til og med deres 43. år, og pro-jektet sigter altså mod at belyse den periode af livet, hvor en række meget væ-sentlige aspekter af familiedannelsesprocessen foregår, som det at få børn, danne og opløse parforhold samt at blive gift og skilt. Der sættes fokus på, hvad der ka-rakteriserer de personer, der gennemlever stabile familieforhold og de, der gen-nemlever mere turbulente familieforhold. Selve identifikationen af et ’turbulent’ familieforløb vil også være en del af projektet, idet dette begreb vil blive udviklet med udgangspunkt i de forskellige familieforløb, der identificeres.

Hvad er de forskningsmæssige perspektiver i dit område?

Kendetegnende for en stor del af den eksisterende viden om familiedannelse sy-nes at være det forhold, at der enten er tale om et øjebliksbillede, eventuelt set i forhold til øjebliksbilleder af tidligere tider, eller i det omfang familiehistorierne inddrages, at disse er knyttet til forklaringer af en given hændelse, for eksempel skilsmisse eller overgangen til forældreskab. Et projekt om familiehistorien i voksenalderen, hvor forløbet af historien er i fokus, vil derfor bidrage med ny vi-den og en større forståelse for de ændringer, familien har undergået i slutningen af det tyvende århundrede.

Hvorfor har du valgt at rejse til netop det forskningsmiljø?

MPIDR er en af de største og vigtigste private forskningsinstitutioner inden for demografi og koncentrerer sig især om demografisk grundforskning. Der lægges stor vægt på udviklingen af både demografisk teori og metode på instituttet, og mit ophold vil finde sted i den del af Max Planck instituttet, der beskæftiger sig med familiedynamik, ’Laboratory on Contemporary European Fertility and Fami-ly Dynamics’, som er en af verdens førende forskningsgrupper på fertilitetsområ-det. Instituttet er hovedsæde for ‘The International Max Planck Research School for Demography’ og ‘The European Doctoral School of Demography’, og i denne sammenhæng udbydes en række længerevarende kurser om både teoretiske og metodiske emner.

Hvor længe skal du være væk?

Varigheden af de udbudte kurser på instituttet bliver afgørende for, præcist hvor langt opholdet vil være. Typisk strækker disse kurser sig over fire måneder med efterfølgende en måneds opgaveskrivning, og der vil således være tale om et op-hold på 5-6 måneder.

Hvad forventer du at få ud af opholdet?

Med Max Planck Instituttets fokus på både teori og metode, forventer jeg, at op-holdet styrker og udvider min viden om både de teoretiske forklaringer på familie og familiedannelsesmønstre og de bedste metoder, der kan anvendes i studiet af demografiske problemstillinger. Samtidig vil der være rum til, at jeg kan arbejde med de specifikke analyser i mit ph.d.-projekt.

Hvordan opstod din interesse for netop dette forskningsfelt?

Min interesse for demografien udspringer særligt af et valgfag tidligt i mit studie-forløb, og jeg har gennem hele min studietid haft en forventning om, at statistik og kvantitativ metode skal spille en stor rolle i mit fremtidige arbejde. Simpelt-hen fordi jeg synes, det er sjovt! Særligt i mit speciale lykkedes det mig at kom-binere demografi og statistik, hvor jeg med udgangspunkt i oplysninger fra Sund-hedsstyrelsens IVF-register undersøgte, hvorledes familielivet former sig for par, der, i håbet om at få opfyldt drømmen om at få et barn, gennemgår reagensglas-behandling.

Ph.d.-projektets titel

Den voksne danske befolknings familiehistorier i 25 år. Stabilitet eller turbulens?

Kontaktinfo

Lene Tølbøll Blenstrup.

Fastnet: 9635 8144/  mobil: 2140 4205 

E-mail-adresse:

Forskningsinstitution og adresse

Aalborg Universitet 

Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

Kroghstræde 7

9220 Aalborg Øst

Til hvilken institution/land går rejsen?

Max Planck Institute for Demographic Research (MPIDR), Rostock, Tyskland.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er 30 år og på femte år gift med Peter, som er 42 år og maskinmesterstude-rende. Jeg er bonusmor til Sebastian på 13 år, og det lykkedes forhåbentligt at koordinere opholdet, så de begge to kan komme med til Tyskland. Den sparsom-me fritid bruges for tiden mest på at sætte vores nye hus i en beboelig stand, lige-som jeg er udøvende og formand i en lokal gymnastikforening.

Modtager af Videnskabsministeriets EliteForsk-pris på 1 mio. kr

Bevillinger fra Danmarks Grundforskningsfond