Katrine Worsaae

Kan dyr gå i barndom og mikroskopiske superhelte opstå? – Afprøvning af neotenis rolle i evolutionen

Forskningsadjunkt, ph.d., cand.scient.

Katrine Worsaae, 34 år

Fagområde: Zoologi

Det Frie Forskningsråds Ung Eliteforskerpris

Tildelt af Forskningsrådet for Natur og Univers (FNU)

Projektet handler om evolution og udvikling hos mikroskopiske arter og dyrerækker. Disse dyr og de evolutionære mekanismer, der ligger bag deres opståen, er afgørende for vores forståelse af, hvordan livet har udviklet sig på jorden. Senere års studier tyder på, at mange små arter og mikroskopiske dyrerækker ikke som tid-ligere antaget repræsenterer oprindelige stamformer. I stedet nedstammer de måske fra sto-re, umiddelbart mere avancerede former, der er blevet små igen. Den mest populære forklaring på dette ’bagudrettede’ evolutionære scenarie er neoteni. Teorien går kort fortalt ud på, at de mikroskopiske arter med larve- eller barnligt udseende har opnået deres størrelse og simple udseende ved, at deres forfædre er blevet kønsmodne allerede som larver eller unger – og at denne egenskab er blevet nedarvet. At børn får børn, er en evolutionær genvej til hurtigt at blive lille og ændre diæt og levested. Dette projekt er et af de første, der vil afprø-ve teorien om evolutionær neoteni. Ved hjælp af multi-disciplinære studier af mikroskopi-ske, ’simple’ og barnligt udseende hvirvelløse dyr forsøges at afdække neotenis rolle i evo-lutionen og mekanismerne bag denne udviklingsteori. 

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

At finde de sjældne mikroskopiske dyr, der kan fortælle nye historier om evolutionen. Derefter at forsøge at holde dem i akvarier, så de er i live til videre studier.

Hvad er de langsigtede perspektiver?

At øge forståelsen af evolutionen og mekanismerne bag.

Hvordan forholder projektet sig til områdets internationale udvikling?

Jeg samarbejder internationalt med nogle af de mest fremsynede og prominente forskere på området, og mit projekt er selv en del af denne internationale udvikling.

Hvilke muligheder giver pengene fra DFF’s Ung Eliteforskerpris?

Jeg vil bruge de fleste af pengene på at ansætte studenterhjælp for at kunne rykke lidt hurtigere på noget af mit laboratoriearbejde. Det er samtidig en chance for studerende, der gerne vil arbejde med området. Derudover vil jeg nok gemme nogle af pengene til uforudsete udgifter. Normalt skal man som forsker altid være meget forudseende med udgifterne – og planlægge og søge penge lang tid før, at man rent faktisk skal i gang med projekterne. Legatet her vil også give mig en vis økonomisk frihed i forskningen – så jeg eller mine studerende kan gennemføre mindre projekter, som jeg ikke på forhånd har planlagt og søgt penge til. Det kunne være en pludselig opstået mulighed for at komme med på et spændende indsamlingstogt – eller et nyt analyseprogram, man bare ikke kan vente med at anskaffe.

Hvordan opstod din interesse for netop dette forskningsfelt?

Havbiologien har længe været en kærlighed, men interessen for evolutionsforskning kom via mine studier af dyrene og deres egenskaber. Den fantastiske mangfoldighed og fanta-si, som havets dyr udviser, er bjergtagende. Det ligger lige til højrebenet at ville forstå, hvordan en sådan mangfoldighed er opstået og udviklet. Den mikroskopiske verden har været en anden åbenbaring – fyldt af mystiske, gennemsigtige væsener med superhelte-egenskaber som dobbeltklæbende lim à la Spiderman, fimrehårsbørster og snohaler. De mikroskopiske dyrs oprindelse og de evolutionære mekanismer bag er centrale for forstå-elsen af livets udvikling på jorden.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er 34 år, gift og har to piger på tre og seks år, og livet med dem fylder langt det meste af min fritid. Derudover er jeg ’videnskabelig’ klummeskribent på Politiken Søndag en gang om måneden. Jeg er sportsdykker, motionsløber og holder meget af at rejse – både med arbejdet og med familien. Jeg prøver også at få plads til kulturelle oplevelser med familie og venner – men det er ikke altid lige let.

Forskningsrådets begrundelse for tildelingen af prisen

Katrine Worsaae er 34 år og fik sin ph.d.-grad fra Københavns Universitet i 2004. Katri-ne Worsaae, der er mor til to børn, er uddannet ved Zoologisk Museum og har efter sin ph.d. haft postdoc.-ophold ved University of Adelaide i Australien. Katrine Worsaae til-deles prisen som ’Ung Eliteforsker’ for sin talentfulde grundlæggende forskning i flercel-lede dyrs evolution og sine enestående evner til at formidle naturvidenskabelig forskning. Mange små arter af flercellede dyr synes at nedstamme fra større, umiddelbart mere komplicerede, former. En forklaring på dette fænomen er evolutionær neoteni eller pro-genese, hvor man forestiller sig, at små flercellede larveagtige arter af dyr er opstået ved kønsmodning i et tidligt udviklingsstadie. Katrine Worsaae forsker i mekanismerne bag neoteni og søger at afdække neotenis rolle i evolutionen og mekanismerne bag denne ud-viklingsteori. Ved anvendelse af en kombination af molekylære teknikker og nye mikro-skopteknikker som f.eks. konfokal laserskanning-mikroskopi har Katrine Worsaae for første gang indirekte kunnet eftervise progenetisk evolution hos en familie af ledorme – et resultat, der har vakt international opsigt, og som bidrager væsentligt til udviklingen af forskningsområdet. Katrine Worsaae har et omfattende internationalt netværk og har del-taget i feltekspeditioner i bl.a. Australien, Hawaii, Bermuda og Grønland. Katrine Wor-saae deltager også i Galathea 3 ekspeditionen.

Yderligere oplysninger om baggrunden for prisen

Formand for Forskningsrådet for Natur og Univers, forskningsprofessor Lars Stemmerik. Telefon: 3814 2728; E-mail:

Yderligere oplysninger om projektet

Katrine Worsaae. Telefon: 3538 6643 (privat), 4123 0073 (mobil);

E-mail: (vil ændres i slut-januar)

Forskningsprojektets videnskabelige titel

Neotenis betydning i evolutionen

Bevilling fra Forskningsrådet for Natur og Univers

2,8 mio. kr.

Ansættelsessted

Marinbiologisk Laboratorium Helsingør, Biologisk Institut, Københavns Universitet

Forskningsprojektet udføres på

Marinbiologisk Laboratorium Helsingør