Jenny Helena Larsson

De baltiske sprog – en undersøgelse af ordenes udvikling i historisk perspektiv

Forskningsadjunkt, ph.d., cand.mag.

Jenny Helena Larsson, 33 år

Fagområde: Sammenlignende indoeuropæisk sprogvidenskab

Det Frie Forskningsråds Ung Eliteforskerpris

Tildelt af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK)

Jeg vil undersøge de baltiske sprog (litauisk, lettisk og det nu uddøde sprog oldprøjsisk – men ikke estisk, der er et finsk-ugrisk sprog). Målet er at afdække, hvordan de baltiske sprog historisk set forholder sig til de andre indoeuropæiske sprog. Mit projekt har særlig fokus på substantiver og adjektiver (nominerne). En central opgave bliver at undersøge, hvilke processer der ligger til grund for dannelsen af nye ord og forklare de systematiske forandringer, der er tale om. For at analysen skal være troværdig, må jeg trække på mit kendskab til samtlige indoeuropæiske sproggrene. Jeg er også nødt til at se på forholdene inden for de ældste sprog i hver enkelt gren som f.eks. oldkirkeslavisk, gotisk, oldirsk, hittitisk og avestisk. Derudover er det nødvendigt at have overblik over nominalsystemerne i de vigtigste oldsprog: græsk, latin og sanskrit.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Der er mange forskningsmæssige udfordringer inden for sammenlignende sprogviden-skab. For at kunne afdække sprogenes fælles forhistorie må man have overblik over de ældste sprogs struktur og grammatik. De baltiske sprog er tættest beslægtede med de sla-viske. Projektet kræver derfor indgående kendskab til både oldkirkeslavisk og de nule-vende slaviske sprog.

Hvad er de langsigtede perspektiver?

Det overordnede formål med al forskning i sammenlignende sprogvidenskab er at afdæk-ke sprogenes fælles oprindelse og udvikling. Hver eneste undersøgelse af et sprog eller sprogfamilie er en vigtig brik i et større puslespil. Med undersøgelsen håber jeg at skabe et vigtigt referenceværk, der kan bidrage til vores samlede viden om de indoeuropæiske sprogs forhistorie.

Hvordan forholder projektet sig til områdets internationale udvikling?

Det var i mange år svært at få adgang til sprogligt materiale fra de baltiske lande. Der er derfor kun få vestlige forskere, der har beskæftiget sig med de baltiske sprog. I takt med de senere års økonomiske og politiske udvikling i Baltikum er der fornyet interesse for de baltiske sprog og kultur. Mit eget forskningsfelt, nominaldannelse, er særligt i fokus in-ternationalt. Der findes ikke noget moderne værk om baltisk orddannelse. En publikation om emnet ville derfor skabe stor interesse internationalt.

Hvilke muligheder giver pengene fra DFF’s Ung Eliteforskerpris?

Pengene skal bruges på at deltage i kongresser og besøge universiteter verden over, hvor mit fag er repræsenteret. Når man kommer fra et lille fag, er det ekstra værdifuldt at mø-de andre forskere, udveksle ideer og holde sig opdateret om udviklingen inden for faget.

Hvordan opstod din interesse for netop dette forskningsfelt?

I gymnasiet læste jeg latin og oldgræsk. Det vakte min nysgerrighed efter at vide mere om sprogenes oprindelse. På universitetet fik jeg mulighed for at studere bl.a. sanskrit, gotisk og islandsk. Og på et sommerkursus i Vilnius fik jeg øjnene op for de baltiske sprog. Kort efter gik jeg i gang med at skrive min guldmedaljeafhandling om baltisk sproghistorie. Også min ph.d. omhandlede de baltiske sprog. De baltiske sprog anses ofte for særligt arkaiske. Den fremtrædende franske lingvist Antoine Meillet citeres for at ha-ve sagt: “Den, der vil vide, hvordan vores forfædre talte, burde tage hen og høre, hvordan den litauiske bonde taler”. Selv om han måske overdrev lidt, var det med til at vække min interesse for de sagnomspundne baltiske sprog.

Lidt om mennesket bag forskeren

I min fritid rejser jeg meget, ofte for at lære landets sprog og kultur at kende. Jeg har f.eks. studeret islandsk ved universitetet i Reykjavík, slovensk i Ljubljana og oldirsk i Ir-land. Jeg er også optaget af oldtidens kulturer, religioner og myter. Jeg bor sammen med min kæreste, der også er forsker i sammenlignende sprogvidenskab. Han er specialiseret i det keltiske sprog bretonsk, og vi rejser ofte til Bretagne for at høre og dokumentere sproget, inden det uddør helt. 

Forskningsrådets begrundelse for tildelingen af prisen

Jenny Helena Larsson er 33 år, hun er ekspert i de baltiske sprog og indoeuropæistik. Hun viderefører på fornem vis den danske tradition for fremragende bidrag til sammen-lignende sprogvidenskab, som Rasmus Rask grundlagde i 1814. I eliteprojektet bidrager Jenny Helena Larsson med udforskningen af det baltiske nomens historie til at aktualisere de baltiske sprogs (lettisk, litauisk og oldprøjsisk) centrale stilling i indoeuropæisk sam-menlignende sprogvidenskab. Hun har et omfattende internationalt netværk og en impo-nerende produktion. Hun har redigeret flere videnskabelige værker, arrangeret kongresser og seminarer, og hun har undervist ved flere udenlandske universiteter.

Yderligere oplysninger om baggrunden for prisen

Formand for Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, professor Kirsten Drotner.

Telefon: 3544 6315; E-mail:

Yderligere oplysninger om projektet

Jenny Helena Larsson. Telefon: 3532 8648 (arbejde), +46-46-157743 (privat),

+46-707165671 (mobil); E-mail:

Forskningsprojektets videnskabelige titel

Det baltiske nomen – en undersøgelse af nominaldannelsen i et historisk perspektiv

Bevilling fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation

1,5 mio. kr.

Ansættelsessted

Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet

Forskningsprojektet udføres på

Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet