Irene Kouskoumvekaki
Postdoc., doktor i “chemical engineering”
Computersøgning efter lægemidler i naturens egne stoffer

Postdoc., doktor i “chemical engineering”
Irene Kouskoumvekaki, 32 år
Fagområde: Kemoinformatik (computeranalyse af kemiske data), anvendt termodynamik og moleky-lær modulering
Det Frie Forskningsråds Ung Eliteforskerpris
Tildelt af Forskningsrådet for Teknologi og Produktion (FTP)
Historisk set er en stor del af vores lægemidler naturprodukter, der indeholder aktive stoffer udvundet fra naturlige ekstrakter – eller kopier og modifikationer af disse. Na-turen gemmer formodentlig stadig på mange nye lægemidler og må stadig betragtes som en ikke-udtømt ressource og en mulig guldmine.
I en årrække nedprioriterede man naturens egne stoffer til fordel for lettere tilgængelige stofbiblioteker og kunstige syntesemetoder. Disse ”moderne” metoder har imidlertid ikke kunnet indfri alle forventningerne. I disse år retter lægemiddelindustrien derfor igen blik-ket mod naturprodukter og lignende stoffer som en kilde til udvikling af nye lægemidler. Et af de afgørende punkter er, hvordan man ”sorterer” i alle de stoffer, der findes i natu-ren – og hvordan man gør dem tilgængelige for industrien. Her kommer de nye compu-terbaserede værktøjer inden for kemisk modellering ind i billedet. Der er opstået et nyt forskningsområde, ”kemoinformatik”, hvor man f.eks. kan lære en computer at kende forskel på stoffer, der er gode ’lægemiddelkandidater’. Og dem som ikke er det.
Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?
At finde en optimal måde at håndtere og udvinde information fra mange forskellige data-baser og andre kilder, f.eks. litteratur, som frem til nu ikke har været behandlet systema-tisk.
Hvad er de langsigtede perspektiver?
At finde lægemidler som kemikerne indtil nu ikke har fundet. Det er også vigtigt at få kemien til at hænge bedre sammen med biologien. Samtidig skal kemien koordineres med den genetiske information, der jo er forskellig fra person til person. I kølvandet på denne udvikling og ønsket om skræddersyet medicin er der opstået to nye forskningsom-råder: ”Chemogenomics” og ”Chemoinformatics.”
Hvordan forholder projektet sig til områdets internationale udvikling?
Overalt i den vestlige verden er der en fornyet interesse for de stoffer, der findes i natu-ren. Alligevel er forskningen stadig på begynderstadiet, når det kommer til systematiske tilgange til design af naturlægemidler. Og især til at integrere computermetoder i denne udvikling. Danmark har traditionelt stået stærkt inden for bioinformatik, hvor man udnyt-ter computeren til at opnå ny biologisk indsigt. Nu handler det om at blive lige så stærk på det kemiske område. Allerede nu er vi herhjemme dog ganske godt med, blandt andet fordi vi bygger på nogle af de succeser, vi har haft med bioinformatikken.
Hvilke muligheder giver pengene fra DFF’s Ung Eliteforskerpris?
Prisen vil give mig lejlighed til at opholde mig ved et udenlandsk universitet og lære nyt, som jeg kan tage med hjem. Den vil også give mig mere fleksibilitet i forhold til interna-tionale konferencer, som er vigtige, fordi man der har lejlighed til at udveksle nye ideer og knytte nye kontakter til topforskere.
Hvordan opstod din interesse for netop dette forskningsfelt?
Jeg synes generelt, det er spændende at kombinere viden fra forskningsområder, der ved første øjekast er så forskellige, at de måske ikke ser ud til at kunne befrugte hinanden. Mit projekt handler om at kombinere computerområdet med viden om traditionel asiatisk naturmedicin for på den måde at få en ny forståelse af sygdomme; en forståelse, der kan bane vejen for udvikling af nye og mere effektive behandlingsformer.
Lidt om mennesket bag forskeren
Jeg er 32 år, født i Grækenland og bor sammen med min græske kæreste på Vesterbro i København. Da jeg var seksten, mødte jeg fem jævnaldrende danske piger på en strand på Kreta – tæt på det sted, hvor mine forældre bor. Vi blev veninder. De kom tit til Kreta og jeg besøgte dem i Danmark et par gange. På den måde lærte jeg Danmark at kende og fik lyst til at komme herop, tage en ph.d. og finde arbejde. Nu har jeg været her i seks år og er virkelig glad for København. Jeg synes, det er en interessant og rar by at bo i – samtidig med at den har storbyens puls. Der er mange spændende tilbud på det kulturelle område, som jeg benytter mig af. Jeg går tit i biografen, til koncerter og ser næsten alle de dansefo-restillinger, der er i byen.
Forskningsrådets begrundelse for tildelingen af prisen
Irene Kouskoumvekaki er 32 år og blev i 1998 uddannet som kemi-ingeniør fra Aristote-les Universitetet i Thessaloniki. I 2004 blev hun ph.d. ved Danmarks Tekniske Universi-tet på en afhandling om ”Modeling of phase equilibria for paint-related polymer systems” og har siden været postdoc. ved Danmarks Tekniske Universitets Computer Aided Pro-cess-product Engineering Center og senest ved Center for Biologisk Sekvensanalyse. I projektet, der støttes af Forskningsrådet for Teknologi og Produktion, vil Irene Kouskoumvekaki udnytte computerbaserede værktøjer indenfor kemisk modellering til at effektivisere udnyttelsen af naturstoffer som lægemidler. Projektet bygger på Irene Kouskoumvekakis specialiserede ekspertise indenfor kemisk modellering kombineret med udnyttelsen af neurale netværk til at identificere nye naturstoffer, der ligner eksiste-rende medicinske produkter og således kan udvikles som lægemidler. Derudover inddra-ges den nyeste viden om naturstoffers synteseveje og strukturen af de receptorer, der in-teragerer med lægemidlerne til at forudsige hvilke naturstoffer, der har potentiale som lægemidler. Rådet forventer at denne nye tilgang til naturstofkemien og lægemiddel-udvikling vil blive udnyttet inden for den bioteknologisk baserede udvikling af medicin og af den farmaceutiske industri. Irene Kouskoumvekaki har med sin forskningsaktivitet ydet et kompetent bidrag til udvikling af metoder og anvendelse af kemisk modellering. Hun har publiceret i anerkendte internationale tidsskrifter og præsenteret sine resultater på internationale konferencer. Derudover har Irene Kouskoumvekaki formidlet sin viden gennem undervisning og kursusaktiviteter. Irene Kouskoumvekaki er således en aner-kendt og lovende ung forsker.
Yderligere oplysninger om baggrunden for prisen
Formand for Forskningsrådet for Teknologi og Produktion, direktør Lars Lading.
Telefon: 7220 3362; E-mail:
Yderligere oplysninger om projektet
Irene Kouskoumvekaki. Telefon: 4525 6162 (arbejde), 2225 2722 (mobil);
E-mail:
Forskningsprojektets videnskabelige titel
Re-integration of Natural Products in the Search for Novel Drugs by Hemoinformatics and Chemogenomics Tools
Bevilling fra Forskningsrådet for Teknologi og Produktion
2,3 mio. kr.
Ansættelsessted
Center for Biologisk Sekvensanalyse, Biocentrum-DTU, Kgs. Lyngby
Forskningsprojektet udføres på
Center for Biologisk Sekvensanalyse, Biocentrum-DTU, Kgs. Lyngby




