Ida Katarina Auf der Maur Hindrichsen

Forbehandling med enzymer til forbedring af fiberholdige fodermidlers kvalitet

Adjunkt, cand. agro., ph.d.

Ida Katarina Auf der Maur Hindrichsen, 33 år

Fagområde

Husdyrproduktion

Det Frie Forskningsråds Ung Eliteforskerpris tildelt af Forskningsrådet for Teknologi og Produktion (FTP)

Drøvtyggere i udviklingslande bliver for det meste fodret med fiberholdige fodermidler af lav kvalitet. Det betyder, at de har en meget lav tilvækst eller mælkeydelse. Projektet går primært ud på

at undersøge, om drøvtyggere i udviklingslande har lettere ved at fordøje fiberholdige fodermidler, der er tilsat fibrolytiske enzymer. I Danmark kan tilsætning af enzymer ved ensilering måske både forbedre foderets energiværdi og dets hygiejniske kvalitet. Mikro-organismer i vommen af drøvtyggere nedbryder fiberholdigt foder, så det bliver tilgænge-ligt for dyret. Samtidig bliver der produceret gas (kuldioxid og metan). Mængden af gas er et godt mål for, hvor let dyret har ved at optage og fordøje foderet. Ved at måle gas-produktionens størrelse kan man derfor undersøge effekten af at tilsætte fibrolytiske en-zymer til foderet. Det er også tanken at udvikle apparaturet, så det bliver muligt at måle gassens sammensætning. Det er især mængden af metan, der er af interesse, da metan fra drøvtyggere bidrager markant til mængden af drivhusgasser.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

At finde ud af hvordan fibrolytiske enzymer virker, når de tilsættes forskellige fiberhol-dige fodermidler, og hvordan man opnår den største effekt. 

Hvad er de langsigtede perspektiver?

Det langsigtede perspektiv er at finde et enzym eller kombination af enzymer, der sikrer, at udviklingslandene bliver langt bedre til at udnytte fiberholdige fodermidler (især halm), end det hidtil har været muligt.  

Hvordan forholder projektet sig til områdets internationale udvikling?

Der har i udlandet været skiftende interesse for fibrolytisk enzymbehandling af fiberhol-dige fodermidler. Det skyldes, at enzymerne indtil for få år siden var meget kostbare, og at resultaterne af de hidtidige undersøgelser ikke er entydige. Vores kontakt med Novo-zymes, der råder over en stor samling enzymer, giver os en fordel i forhold til forskere i udlandet, som har måttet begrænse deres undersøgelser til de enzymer, der var tilgænge-lige på markedet.

Hvilke muligheder giver pengene fra DFF’s Ung Eliteforskerpris?

Pengene betyder, at vi får mulighed for at anskaffe et udstyr, der kan måle fire til fem gange så mange prøver som det, vi ellers ville have haft råd til. Dermed bliver mit arbej-de langt mere effektivt.

Hvordan opstod din interesse for netop dette forskningsfelt?

Allerede i 2000 var jeg optaget af et lignende projekt i regi af KVL. På det tidspunkt valgte jeg imidlertid i stedet at tage til Eidgenössische Technische Hochschule i Zürich, Schweiz, hvor jeg også arbejdede med ernæring til drøvtyggere. I dag er enzymerne ble-vet billigere, hvilket gør anvendelsen af dem meget mere interessant inden for landbru-get, især i udviklingslandene. Det åbner helt nye perspektiver for mit projekt.

Lidt om mennesket bag forskeren 

Jeg mødte min schweiziske mand i Skotland, hvor jeg var udvekslingsstudent under ERASMUS-programmet. Senere var jeg så heldig at få et ph.d.-stipendium fra Forsk-ningsstyrelsen til Eidgenössische Technische Hochschule. Dermed kunne jeg kombinere det faglige med mit privatliv. Vi rejste tilbage til Danmark i 2006, fordi jeg fik tilbudt en midlertidig stilling på KVL. Og fordi det især for kvinder er svært at kombinere forsk-ning og børn i Schweiz (vi har en datter på lidt over et år). Kort tid efter at vi havde be-sluttet at flytte til Danmark, fik min mand tilbudt en stilling som engelsklærer på Copen-hagen International School i Hellerup. Det har også været nemt at finde en vuggestue-plads til Josefine. Så vi har været meget heldige.

Forskningsrådets begrundelse for tildelingen af prisen

Ida Katarine Hindrichsen er 33 år. I 2004 blev hun ph.d. ved Swiss Federal Institute of Technology Zurich  efter at have haft et 3-årigt internationalt phd-stipendium fra det danske Forskeruddannelsesråd. Resultaterne af phd-afhandlingen er blevet præsenteret på adskilli-ge internationale konferencer og førte til seks artikler i internationale peer-reviewed tids-skrifter. Endvidere vandt phd-afhandlingen i 2005 en af Shaumann priserne for særligt fremragende forskningsresultater i phd-arbejde i tysk-talende lande. Fra  2006 har hun væ-ret ansat som adjunkt ved Institut ved Produktionsdyr og Heste.

I det postdoc.-projekt, som Forskningsrådet støtter, vil Ida Katarine Hindrichsen undersø-ge, hvorledes foderudnyttelsen for drøvtyggere  kan forbedres ved at behandle fiberholdige fodermidler med fibernedbrydende enzymer. Projektet kombinerer forskningsmetoder ud-ført in vitro og in vivo for at opnå ny viden, som i udviklingslande og i generelt globalt per-spektiv kan bruges til at forbedre udnyttelsen af fiberholdige fodermidler og biprodukter som drøvtyggerfoder.

Ida Katarine Hindrichsen har vist, at hun er særdeles talentfuld og kompetent og skaber re-sultater af sin forskning. For en person af hendes alder, har hun en lang liste af forsknings-publikationer med førsteforfatterskaber. Ida Katarine Hindrichsen har således inden for sit forskningsfelt opnået international anerkendelse i et omfang, der er fremragende for en for-sker med hendes anciennitet.

Yderligere oplysninger om baggrunden for prisen

Formand for Forskningsrådet for Teknologi og Produktion, direktør Lars Lading.

Telefon: 7220 3362; E-mail:

Yderligere oplysninger om projektet

Ida Katarina Auf der Maur Hindrichsen. Telefon: 3528 3056 (arbejde);

2085 6937 (mobil); E-mail:

Forskningsprojektets videnskabelige titel

Improved Feed Quality of Roughage through Exogenous Fibrolytic Enzyme Treatment

Bevilling fra Forskningsrådet for Teknologi og Produktion

1,5 mio. kr.

Ansættelsessted

Institut for Produktionsdyr og Heste, KVL, Frederiksberg

Forskningsprojektet udføres på

Institut for Produktionsdyr og Heste, KVL, Frederiksberg