Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sekundær menu

Anders Gorst-Rasmussen

PhD-stipendiat, Aalborg Universitet.

Ikkeparametrisk statistik for moderne kommunikationssystemer

Anders Gorst-Rasmussen

Anders Gorst-Rasmussen

PhD-stipendiat, Aalborg Universitet. Uddannet cand. scient i matematik og biomedicinsk statistik fra Aalborg Universitet.

Fagområde: Statistik og sandsynlighedsteori

Videnskabsministeriets EliteForsk-rejsestipendiater

Moderne kommunikationsnetværk og køsystemer er efterhånden så komplicere-de, at det i praksis er umuligt at fastlægge egenskaber som f.eks. ydeevne og kva-litet af service ved at analysere systemets delkomponenter enkeltvis. I stedet må den slags systemer analyseres som samlede størrelser ved at studere egenskaber ved den trafik, som gennemløber det. Det giver typisk anledning til såkaldte in-verse problemer, hvor relevante størrelser i systemerne repræsenteres ved  ukend-te parametre, som man vha. statistik kan estimere på baggrund af trafikmålinger. Imidlertid tillader omstændighederne sjældent, at man gør sig detaljerede anta-gelser om systemets nærmere struktur. Derfor er der behov for statistiske meto-der, hvor systemernes struktur delvis estimeres ud fra data – såkaldt  ikkeparame-trisk statistik. Anvendelsen af ikkeparametriske metoder i denne sammenhæng kræver udvikling af nye værktøjer  til at håndtere de typer af inverse problemer og ikke mindst den indbyrdes afhængighed mellem observationer, som er kende-tegnende for bl.a. køsystemer. Målet med mit PhD-projekt er at bidrage  til såvel metodeudvikling som praktiske anvendelser indenfor dette emneområde, så vidt muligt med udgangspunkt i konkrete problemstillinger.

Hvad er de forskningsmæssige perspektiver i dit område?

Som et område indenfor matematisk statistik er PhD-projektets emne ret uopdyr-ket. Det trækker  på to ret forskellige felter inden for matematik – moderne kø-teori og såkaldt asymptotisk statistisk inferens for stokastiske processer. Kun en lille håndfuld forskere er beskæftiget i grænseområdet mellem disse to felter, og det primært med teoretiske problemstillinger. Det innovative i PhD-projektet er planen om at bidrage til metodeudvikling og opdyrkning af feltet med mere di-rekte udgangspunkt i praktiske problemstillinger.

Hvad skal dit rejsestipendium bruges til?

Udover naturligvis faste udgifter såsom rejse- og opholdsomkostninger, har jeg planer om at benytte en del af rejsestipendiet til kursusafgifter, så jeg kan følge kurser indenfor mit emneområde med studerende på den udenlandske institution. Det er en mulighed, som jeg ellers næppe vil have haft.

Hvorfor har du valgt at rejse til netop det forskningsmiljø?

Jeg har endnu ikke lagt mig fast på et bestemt forskningsmiljø. Planen er imidler-tid at opsøge en institution, hvor der er mulighed for at få et anderledes perspek-tiv på mit emneområde, dvs. en institution, der er førende indenfor et eller flere af de mere afgrænsede matematiske delområder, som mit PhD-projekt involverer.  Med tildelingen af EliteForsk-rejsestipendiet vil målet desuden være at søge til en institution, hvor jeg kan følge et eller flere kurser indenfor mit emneområde.

Hvor længe skal du være væk?

Forventeligt et semester (ca. 4-5 måneder).

Hvad forventer du at få ud af opholdet?

Jeg forventer at få et mere nuanceret perspektiv på PhD- projektets emneområde samt en dybere indsigt i de teoretiske hjørner af projektet gennem bl.a. kursusdel-tagelse på institutionen. Det er desuden håbet, at projektets specielle vinkel – an-vendelsen af ikkeparametrisk statistik på køsystemer og kommunikationsnetværk med et praktisk sigte – under vejledning af og i samarbejde med verdens førende eksperter kan lede til nye og innovative grundvidenskabelige problemstillinger.

Hvordan opstod din interesse for netop dette forskningsfelt?

En stor del af min uddannelse af har fokuseret på anvendelsen af statistik i en biomedicinsk sammenhæng og er i den forstand ganske langt fra statistik for kommunikationssystemer. Den dybere motivation har imidlertid altid været dels at opsøge statistiske problemer med et betydeligt praktisk element, dels at med-virke i interdisciplinært samarbejde. Mit nuværende  forskningsfelt giver mulig-hed for begge dele samtidig med, at jeg får rig lejlighed til at dyrke de mere tek-niske dele af matematikken.

Ph.d.-projektets titel

Ikkeparametrisk statistisk inferens for stokatiske processer med anvendelse på kommunikationssystemer.

Kontaktinfo

Anders Gorst-Rasmussen.  96358866 (arbejde ) / 27852066 (privat).

E-mail-adresse:

Forskningsinstitution og adresse

Institut for Matematiske Fag, Frederik Bajers Vej 7G, 9220 Aalborg Øst

Til hvilken institution/land går rejsen?

Potentielle institutioner, som er førende indenfor forskellige dele af mit emneom-råde, inkluderer University of Cambridge i England, Stanford University  i USA samt det franske INRIA (Institut National de Recherche en  Informatique et en Automatique).

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg bor til dagligt  i Aalborg sammen med min kæreste Dorte, som også er ud-dannet matematiker fra Aalborg Universitet. Min fritid bruger jeg på bl.a. løb, madlavning og musik –  og her i vinterhalvåret på en nystartet interesse for vin-terbadning.

Modtager af Videnskabsministeriets EliteForsk-pris på 1 mio. kr

Bevillinger fra Danmarks Grundforskningsfond