Constance Alabert

Fagområde

DNA-kopiering, kromatin og genomisk stabilitet.

Forskningsprojekt

Karakterisering af grundlæggende processer ved kopiering af kromatin under celledeling.

Kort beskrivelse af projektet

Vores genetiske materiale, DNA, er organiseret i strukturer, der hedder kromatin, som sikrer stabilitet og kontrol med gener. Kromatinens grundlæggende enhed er nukleosomet, der består af DNA viklet om en kerne af histonproteiner. Histoner indeholder information i form af kemiske modifikationer, der kan regulere gener, og er derfor vigtige for udviklingen af de mange forskellige celletyper, som udgør kroppen. Denne information skal bevares under celledelingen for at bevare celleidentiteten og undgå forandringer, som kunne føre til udviklingsrelaterede sygdomme og kræft. Under celledeling fordobles det genetiske materiale, og det danner to identiske datter-DNA-tråde. Det er essentielt, at det nye DNA organiseres hurtigt og korrekt i kromatin. Vores mål er at identificere de mekanismer, der sikrer en korrekt genskabelse af kromatin, og herved opnå en forståelse af, hvordan kromatinbaseret information bevares under celledeling. Den grundlæggende proces i kromatinkopiering er central for udviklingen og vedligeholdelsen af en sund organisme, og en molekylær forståelse af denne vil være vigtig for nye terapier, der rettes mod epigenetiske forandringer i udviklingsrelaterede sygdomme og kræft.

De forskningsmæssige udfordringer og perspektiver

Da DNA-kopiering er en yderst dynamisk begivenhed, der berører hele genomet, med specifikke forandringer af kromatin-strukturen forud for og bag kopieringsgaflen, bliver det ved med at være en stor udfordring at undersøge enkelte molekylære skridt i den indviklede proces. Det vil således være vigtigt at udvikle nye tekniske fremgangsmåder for at få fod på processens mekanismer. Vi ønsker at forstå processen, som den rent faktisk udfolder sig i cellen, og derfor sigter vi på at etablere en ny teknik, der gør os i stand til at isolere vordende kromatin; hvilket vil sige nyt DNA i færd med at blive samlet til kromatin. En detaljeret molekylær karakterisering af vordende kromatin vil åbne mange nye veje til at forstå, hvordan celler i deling bevarer kromatin-strukturen.

Hvad er de langsigtede perspektiver?

Kromatinkopiering er en basal proces i alle eukaryotiske organismer. At forstyrre denne proces kan føre til forandringer i genetisk og epigenetisk information. Projektet, der her er lagt frem, burde føre til ny forståelse om kromatinkopierings molekylære mekanismer. Det vil inddrage proteomiske indfaldsvinkler og molekylær karakterisering af enkelte faktorer. For det første vil det bidrage med et vigtigt teknisk fremskridt, som forskningsområderne vedrørende kromatin og kopiering ville kunne drage nytte af. For det andet vil den proteomiske del fremskaffe en liste over nye spillere, hvilket utvivlsomt vil åbne nye indgange til at forstå modning af kromatin. For det tredje vil den molekylære karakterisering af enkelte funktioner fostre ny molekylær forståelse af kromatinkopieringsprocessen – både med hensyn til at få adgang til DNA og at genskabe korrekte strukturer bagefter. Kendskab til spillerne vil bane vejen for en forståelse for, hvordan det epigenetiske landskab kan vedligeholdes stabilt selv ved voldsomme forandringer i kromatin-strukturen under kopiering.

Hvordan forholder projektet sig til områdets internationale udvikling?

Dette arbejde burde få en væsentlig betydning for mange forskningsfelter, inklusive kromatin, epigenetik, stamcellebiologi og cellecyklus. Da epigenetiske forandringer er ved at fremstå som et kendetegn på kræft, når den forstyrrer genfunktioner, kan dette arbejde desuden forventes at åbne op for nye tilgange til kræftforskning.

Hvordan opstod din interesse for netop dette forskningsfelt?

Jeg var interesseret i DNA-kopiering under mit forskningsarbejde med Dr. Philippe Pasero (Montpellier i Frankrig) om genomisk instabilitet. Jeg arbejdede med DNA-kontrolpunkter, som er signaler, der sikrer genomisk stabilitet, og jeg fandt en forbindelse til rekombinationsprocessen. Parallelt var jeg del af et samarbejde med Dr. Shens laboratie (Austin i Texas) om kromatin-ommodelleringsfaktoren Ino80. Dette inspirerede mig til at indgå som postdoc hos Dr. Anja Groth ved BRIC i København, hvor jeg har arbejdet med kromatin, kopiering og epigenetik siden maj.

Hvilke muligheder giver pengene fra Ung Eliteforskerprisen dig?

Penge er et vigtigt bidrag til projektet, da jeg har brug for at udvikle en ny teknik, som kræver masser af dyre reagenser til både optimisering og de egentlige eksperimenter. Jeg vil også bruge prisen til at dække udgifterne til deltagelse i internationale møder. Prisen spiller også en vigtig rolle i fremtidige internationale ansøgninger, hvor priser og hædersbevisninger bruges i vurderingen.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg har en fantastisk familie, der støtter mig 100%. Jeg bor sammen med min kæreste, som jeg mødte under min ph.d. Vi flyttede til Danmark i maj 2009 for at begynde sammen som postdocs ved BRIC. Han arbejder med emner væsentligt anderledes end mine, så vi snakker ikke om videnskab uden for laboratoriet! Vi bruger vores fritid på at nyde livet i København og på at rejse så meget, vi kan. Jeg elsker at læse, at være sammen med venner, og at spille volleybold i weekenden.

Fødested, gymnasium og bopælskommune

Født i Montpellier, Frankrig, student fra Gymnasium Paul Valery, Meknes, Marokko og bopæl i København Kommune.

Forskningsrådets begrundelse for tildeling af prisen

Constance Alabert er cand.scient (både i biokemi og i biologi og sundhed) og har en ph.d. fra University of Montpellier II 2008 udarbejdet under ansættelse på Institute of Human Genetics. Fra maj 2009 har Constance Alabert været ansat som postdoc på Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) på Københavns Universitet (lektor Anja Groths gruppe). Constance Alabert har på trods af sin unge alder publiceret i nogle af de bedste tidskrifter: Nature structural and molecular biology, Molecular cell og EMBO journal. Constance Alabert har fremragende udtalelser fra alle steder, hvor hun har arbejdet, i Frankrig, USA og Danmark.

Vores arvemateriale, DNA’et, er organiseret i en specialiseret struktur kaldet kromatin, der er vigtig for korrekt kontrol af gener og stabilisering af genomet. Forskningsprojektets formål er at karakterisere, hvorledes kromatin gendannes efter DNA-duplikation og derved få indsigt i, hvorledes såkaldt epigenetisk information overføres under celledeling. I dette projekt vil Constance Alabert udvikle nye teknikker til isolering af kromatin og gøre brug af avanceret massespektrometri til at identificere nye faktorer involveret i specifikke trin af kromatindannelse. Korrekt gendannelse af kromatin er kritisk for genomets stabilitet og identiteten af de nye datterceller, der karakteriseres af hvilke gener, der er aktive, og hvilke, der er slukkede. Projektet forventes at bidrage til vores forståelse af, hvordan kromatin duplikeres, og at have betydning for udviklingsbiologi og kræftforskning, samt forsøg på at fremstille stamceller til biomedicinsk anvendelse.

Rådet har på den baggrund valgt at indstille Constance Alabert som modtager af Det Frie Forskningsråds pris som Ung Eliteforsker 2009.

Yderligere oplysninger om projektet

Constance Alabert. Telefon: 3532 5834; e-mail: .

Yderligere oplysninger om baggrunden for prisen

Formand for Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom, professor Lars Fugger. Telefon: 8949 5312; e-mail:

Forskningsprojektets videnskabelige titel

Chromatin challenge during DNA replication.

Bevilling fra Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom

3.153.600 kr.

Ansættelsessted

Københavns Universitet, BRIC, Groth group

Forskningsprojektet udføres på

Københavns Universitet, BRIC, Groth group