Jørgen Ellegaard Andersen
Professor, centerleder, 44 år
Fagområde
Kvantetopologi, gauge teori, Berezin-Toeplitz-kvantisering samt matematiske aspekter af kvantefeltteori og strengteori.
Centrets navn
Center for Kvantegeometri af Modulirum (QGM)
Kort beskrivelse af centrets forskningsområde
Matematikkens rolle for vores forståelse af naturen har været anerkendt i årtusinder. Dens betydning er blevet specielt vigtig for moderne teoretisk fysik, idet udgifterne til eksperimenter eskalerer, og den matematiske kompleksitet af fysiske teorier samtidig øges. Standardmodellen – den nuværende accepterede teori for partikelfysik, som er verificeret med stor nøjagtighed ved verdens partikelacceleratorer som for eksempel CERN – er en kvantefeltteori, som ikke har et fast matematisk grundlag. Centerets forskningsaktiviteter fokuserer på relaterede kvantefeltteorier, for hvilke der findes matematiske modeller. Disse teorier studeres med henblik på at eftervise de egenskaber, som man forventer, at de har fra et fysisk synspunkt. Disse teorier er alle relateret til kvantegeometri af forskellige modulirum. Endvidere arbejdes der med at bidrage til at udvikle det generelle matematiske grundlag for kvantefeltteori.
De forskningsmæssige udfordringer
At blive verdens førende center indenfor forskningsfeltet ‘kvantegeometri af modulirum’ i den afgørende grænseflade mellem matematik og teoretisk fysik med det formål at bidrage til tilvejebringelse af det matematiske fundament for nuværende og fremtidige fysiske teorier.
Centrets langsigtede perspektiver
- At udvide vores viden om kvantegeometrien af modulirum.
- At definere kvantefeltteori som en matematisk entitet.
- At bidrag til udviklingen af en teori som kan forene kvanteteori med tyngdekraften.
Mulige praktiske anvendelser
- Proteinfoldningsproblemet i biologi.
- Kvante‐computing i datalogi/fysik.
Fødested, gymnasium og bopælskommune
Født i Odense, student fra Vestfyn Gymnasium og bopæl i Århus Kommune.
________________
Kontaktoplysninger
Jørgen Ellegaard Andersen. Telefon: 8942 3432, 6020 2795; e-mail: / .
Størrelse af bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond
50.000.000 kr.




