- Info
Højtuddannedes udvandring afhænger af familie, uddannelse og indkomst/2007
Højtuddannedes udvandring afhænger af familie, uddannelse og indkomst/2007
Globaliseringen kan få flere af de højtuddannede danskere til at
udvandre til andre lande. Dermed risikerer det danske samfund at miste
viden, der er vital i den øgede konkurrence om velfærd, men risikoen
for hjerneflugt ser ikke ud til at være overhængende.
Det peger rapporten Brain Drain eller Brain Gain – Vandringer af
højtuddannede til og fra Danmark på. Rapporten er udarbejdet i
forbindelse med EliteForsk-konferencen den 25. januar 2007 og beskriver
nogle af de forhold, der er afgørende for, om højtuddannede vandrer ud
af eller ind i Danmark.